Virker det at bruge tandpasta på urenheder?

Tandpasta på urenhederne? Få endeligt svar på, om det hjælper at smøre den skrappe blanding i ansigtet, eller om tandpasta kun er egnet til tænderne.

Tandpasta på urenheder: Virker det?

44860

© Anna Stokland

Næsten alle har oplevet at få en bums eller to en gang i mellem. For nogle vender urenheden hyppigt tilbage, imens andre kun oplever det få gange i livet. Uanset hyppigheden af dem er bumser en helt naturlig reaktion fra huden. Bumser forekommer ofte op til din menstruation på grund af hormonelle påvirkninger, eller i perioder hvor du har haft lidt for travlt.

På den måde er urenhederne i virkeligheden en god indikator på, hvordan din krop og hud har det.

Men selvom det at få urenheder er fuldstændigt normalt, kan det stadigvæk være rart at kende de tips, som mindsker dem. Her kommer tandpasta ind i billedet – måske har du også hørt, at tandpasta skulle mindske urenhederne? Som resultat af dette er mange fra tid til anden gået i seng med blå-hvide plamager i ansigtet i et forsøg på at reducere urenhedernes levetid.

Men virker det at bruge tandpasta på urenheder? Vi har sat os for at enten at be- eller afkræfte myten en gang for alle, og vi har i den forbindelse allieret os med hudterapeut Madeleine Olsson fra Akademikliniken i Malmö.

Virker tandpasta på bumserne?

Ifølge Madeleine Olsson er der slet ingen tvivl om, hvorvidt tandpasta har en positiv effekt i kampen mod urenheder:

“At tandpasta skulle fjerne bumser er en gammel og outdated myte. Det udtørrer blot bumsen på overfladen og kan også virke irriterende på huden. Hvis huden udtørres, kan du være uheldig, at den reagerer ved at producere mere talg. Tandpasta er til at børste tænder med og intet andet,” fortæller hun.

Hun anbefaler, at man i stedet investerer i et godt hudplejeprodukt:

“Jeg anbefaler, at man anvender et produkt med salicylsyre – også kaldet BHA. For eksempel Akademiklinikens Pure active serum, der opløser urenheder med dens antibakterielle egenskaber. Den går i dybden uden at irritere huden.
Jeg bruger den selv til at slippe hurtigt af med bumser. Påfør den direkte på urenheder om aftenen, og rens din hud som sædvanligt næste morgen.”

Opsummering: Myten om tandpasta som urenhedsdræber er hermed afkræftet af hudterapeuten. Vil du prøve tre andre gode alternativer til tandpastaen, kan vi anbefale disse produkter, som duppes på urenhederne inden sengetid.