Hvor langt vil du gå for evig ungdom?

“I spejlet ser vi kun linjer, rynker og 'fejl'. Hvorefter vi køber os fattige i et desperat forsøg på at hviske tiden ud. Men kommer vi til at se yngre ud af det?”

© Sara Maria Dyrberg

Hvad er det med besættelsen af ikke at måtte ældes? Er det en indbyrdes kvinde-konkurrence? Er det for at fange en mand? Er det, fordi det er sjovt at lege med produkter, som børn leger med dukker? Dødsangst? Eller måske resultatet af reklamernes magt?

Der kan ikke herske tvivl om, at reklamerne spiller på vores lave selvværd ved at få os til at hige efter en retoucheret udgave af os selv. Eller er det, fordi vores politikere, nyhedsoplæsere og alle andre på skærmen har et glat, ubevægeligt ansigt uden rynker? Er det bloggerne, som vi stoler på, fordi vi får lov at se med i deres stuer på Instagram? Bloggerne, der anbefaler den ene mirakelcreme efter den anden, som de vel at mærke får gratis – bare de skriver en positiv anmeldelse af produktet.

Jeg tænker på, hvad vi kvinder udsætter os selv for. Bryn der skal rettes, vipper der skal farves, ansigter der skal cremes, maskes, renses, olieres, peeles, scrubbes og micro-rulles. Ikke at forglemme tonic, serum, øjencreme, halscreme, t-zone creme, natcreme, dagcreme, solcreme. Og selvfølgelig makeuppen; concealer, foundation, pudder, rouge, øjenskygge, liner, highlighter, mascara – det er til at få stress af. Og der lader ikke til at være grænser for, hvad produkterne indeholder, heriblandt caviar, snegleslim, fuglelort, moderkage og hudcelle-proteiner fra menneskeaborter. Hvad som helst, der kan gavne udseendet.

Når vi ser os i spejlet, ser vi typisk kun linjer, rynker og “fejl”. Hvorefter vi køber os fattige i et desperat forsøg på at hviske tiden ud. Men kommer vi til at se yngre ud af det? Eller bare ligne nogen, der fortrænger tiden? Jeg tænker på en mus, der løber i et hjul i vild jagt på den evige ungdom ... Men det yngste, vi nogensinde kommer til at se ud, er jo i dag. I morgen er vi en dag ældre, så hvorfor ikke nyde spejlbilledet NU?

© Privat / Sara Maria Dyrberg

Jeg er grundlæggende ligeglad med alder, men en sjælden gang, når jeg ser en dame med det der dyre, hævede restylane-look, blandet med den eksklusive, stive, ubevægelige glathed, kun botox kan klare, gerne toppet med et andenæb af en trutmund (sagde jeg pik-mund?) og måske som prikken over i’et mangler øjenlågene, der er blevet skåret af for at simulere evig ungdom. Dér tager jeg mig selv i at lave en lille gætteleg om alder. Problemet med lige dét look, det så desperate forsøg på at se-ung-ud-look er, at det jo IKKE ser ungt ud – au contraire.

Lad os nu være ærlige, hun ligner Dracula, og jeg tror automatisk, at hun er mindst 80, selvom hun måske kun er 40. Gad vide, hvad det har kostet? Hvor mange gange kunne jeg flyve rundt om jorden for, hvad den fuldstændigt udtryksløse maske har kostet? Og hvordan mon hun ville se ud, hvis hun havde brugt alle pengene på sjov og ballade, blandet med lidt sundhed, i stedet? Ville hun være gladere? Hvis jeg svæver et øjeblik længere ved tanken, så bliver jeg lidt trist. For det lugter så langt væk af lavt selvværd, ulykkelighed, dødsangst og higen efter accept og kærlighed.

Hendes favoritvåben i kampen mod alderen er typisk botulinum toxin, bedre kendt som botox – altså pølsegift. Det er blevet almindeligt, også blandt helt unge. Jeg er ikke anti-botox, jeg synes det er fantastisk, at man kan afhjælpe migræne, parkinsons, spastisk lammelse og andre neurologiske sygdomme med botox. Men botox er et giftstof og det bør man være sig bevidst, inden man lader sig indsprøjte. Desuden er det ikke uden pris at få et ansigt med reduceret mimik. Forskere har fundet frem til, at det blandt andet har konsekvenser for småbørn med mødre, der får botox: de kan få problemer med at aflæse moderens ansigtsudtryk, fordi barnet ikke forstår de følelser og udtryk, den botoxede mor prøver at vise.

Man kan få forskønnende cremer med alverdens ingredienser, herunder snegleslim.

Man kan få forskønnende cremer med alverdens ingredienser, herunder snegleslim.

© Privat / Sara Maria Dyrberg

Så hvad med at vi gav huden lidt ro. Sørgede for at holde den ren, og tænke over hvad vi spiser i stedet. Hvis vi er sunde ser vi godt ud. Hvis vi er stressede, sure, usunde, trætte, ryger, drikker, fylder os med sukker og lever af skidt, så ligner vi selvfølgelig … skidt. Huden lyver ikke, den afspejler, hvordan vores kroppe har det indeni. Ligesom de rynker, vi har, afspejler det liv, vi har levet. Det gælder desuden huden over hele kroppen. Tænk på, hvordan huden på lår, mave, baller ser ud, hvis vi gennem længere tid sover for lidt og spiser dårligt. Det samme gælder ansigtet, huden bliver slap, svampet og farveløs. Det er fint at passe sin hud, rense og fugte. Men hvis vi er dehydrerede, hjælper det ikke at bruge en ‘hydrating mask’, hvis vi fortsætter med ikke at drikke vand. Det er ikke raketvidenskab.

Der er så meget, der kan gøres uden kemi og knive. Og uden 100 forskellige produkter. Jeg arbejder med at lave naturlige ansigtsløft i min klinik. Jeg bruger mine hænder og enkelte redskaber: Jeg arbejder på at øge blodgennemstrømningen, hvilket øger tilføring af ilt og næringsstoffer, udskillelse af affaldsstoffer og produktion af nye celler. Jeg forsøger at lære mine klienter, hvordan man passer på sin hud, og hvordan man med simple metoder kan øge kollagenproduktionen og ældes med ynde. Uden at abonnere på indsprøjtning af pølsegift. Et abonnement, der er som at løbe et på forhånd tabt kapløb mod tiden og som med sikkerhed vil ende med et stift udtryk, fremfor en levende, sund hud.

Hvor ville det være dejligt, hvis vi kunne lære at hvile i os selv – og elske vores eget spejlbillede – uanset alder. Og husk at smile. Hvis vi endelig skal have rynker, og det skal vi jo alle i sidste ende, så er smilerynkerne de smukkeste.

Ugens klumme er skrevet af model og grundlægger af Nui Cph, Sara Maria Dyrberg – læs mere om Sara her.