Derfor SKAL du fjerne din makeup

Falder du i søvn med makeup på? Det er et absolut no-go! Her er 4 gode grunde til, at huden skal renses før sengetid

© Wenn.com

Det er aften, du er træt og det sidste du tænker på er at fjerne makeup – men det er uhyre vigtigt, at din hud får en sund nattesøvn.

Nedenfor får du fire gode grunde til, at du ALTID skal huske at rense ansigtet før sengetid.

1. Tør hud

Et af de største problemer, som opstår, når du ikke renser dit ansigt før sengetid, er, at døde hudceller ophobes. Det kan føre til kedelig, tør hud.

2. Tidlig aldring

Forurening udefra bliver hurtigt fanget under lag af foundation, solcreme og snavs. Det medfører tidlig aldring, rynker og mindre spændstig hud.

3. Betændelse

Hvis du lader din makeup forblive på natten over, vil snavs ophobe sig omkring dine porer. Det betyder, at små blodkar brister, hvilket forårsager rød og irriteret hud.

4. Øjeninfektion

Når bakterier, snavs og olie fra dit ansigt overføres til dine øjne er der stor risiko for øjenbetændelse. Derfor bør øjenmakeup altid fjernes inden sengetid!