© Anna Stokland / Gucci AW14

Få skræddersyede vipper

Costumes bryn- og vippeeksperter guider dig til customized “jeg-ligner-en-million-om-morgenen”-vipper

4. december 2014 af Sanne Pedersen og Trine Lee Hassing

Lange, smukke øjenvipper har altid været noget, vi kvinder har sukket efter, og da Gucci lod modellerne spankulere ned ad catwalken til AW14-sæsonen med fuld fokus på øjnene, blev vi mindet om, at med lange bambi-vipper, behøver man ikke meget andet i sit makeuplook. Hvis du er træt af at stå med vippebukker og mascara hver morgen, så er single lash extensions måske en løsning for dig.

I løbet af de seneste par år er single lash extensions blevet populært i Hollywood, heriblandt hos Kim Kardashian, der har sin egen personlige lash stylist med sig, når hun rejser. Men hvad er single lash extensions, og hvorfor er de blevet så populære?

LANGE VIPPER UDEN MASCARA
Single lash extensions bliver påsat ved, at en lash stylist med en pincet isolerer én af dine egne naturlige vipper og limer et enkelt kunstigt vippehår oven på din egen naturlige vippe. Den enkelte kunstige vippe er længere, tykkere og mere kurvet end din egen.

Når der én for én er blevet limet omkring 70-110 enkelte kunstige vipper på hvert øje, er resultatet smukke, lange og fyldige bambi-vipper, der åbner dine øjne og redder dig fra at bruge mascara og vippebukker.

 

Single lash extensions er kunstige, men de ser på ingen måde kunstige ud, og faktisk kan du slet ikke se eller mærke, at du har dem på. Det ligner bare, at du har været helt exceptionel god til at lægge din mascara.

Lash extensions kan skræddersyes helt efter dit behov, og du vælger selv, hvor lange, tykke og hvor kurvede de skal være. Hvis du vil pimpe dine vipper lidt ekstra op i anledning af jul og nytår, så kan du for eksempel få påsat ombre-vipper, hvor vipperne er farvede i spidserne.

Fordi lash extensions får dine øjne til at se mere åbner ud, kan de faktisk fungere som et minifacelift men uden nogen ubehagelige indgreb. Når du vågner om morgenen, ser du frisk ud, og så sparer du nemt 10 minutter, inden du skal ud af døren, fordi du ikke skal stå og klatte med mascaraen. Desuden sidder vipperne, som de skal hele dagen, og du undgår problemer med sorte rande af mascara under øjnene i fitnesscenteret, eller hvis du kommer ud i et regnvejr.

BEHANDLINGEN
Hvis du ønsker at prøve single lash extensions, så anbefaler vi behandlingen, Bambi Light hos BrowWow til 550 kroner. Lash extensions kræver ikke den store vedligeholdelse i dagligdagen, men du skal påregne, at de skal opfyldes cirka hver 3. uge, hvis du gerne vil holde dem ved lige.

Sanne Pedersen og Trine Lee Hassing, der har skrevet denne artikel, er de to kvinder bag Danmarks første bryn-bar, BrowWow, der åbnede i februar 2014 i København. Læs mere om Sanne og Trine lige her.

Måske er du interesseret i ...

Seneste