For de fleste er glitter kun noget, der kommer på øjenlågene til jul og nytår, men er det op til modehuse som Dries Van Noten, Emporio Armani, Stella Jean og Shrimps, skal du finde den glitrende makeup frem igen.
Ved Stella Jeans forår/sommer 2018-show sås en meget anvendelig udgave af den glimtende øjenmakeup – perfekt til at stjæle opmærksomheden en festlig aften. Og bedst af alt: Looket tager næsten ingen tid at lave og kræver ikke meget mere end en klar gloss, festlig glitter og en god mascara.