Makeup og glød med beautyblender og facemist
© Anna Stokland

Makeuptricket, der giver den smukkeste glød

Elsker du glødende makeup? Vi har testet tricket, der giver den flotteste hud og som er prisvenligt, nemt at udføre og sundt for din hud

3. november 2017 af Marie Alkestrup

Når det gælder makeup er der særligt én ting både makeupartister, makeupbrands og forbrugere har haft fokus på de seneste år: Glød. Hvor pudder før var allemandseje, har flere nu erstattet den matterende makeup med highlightere og produkter, som giver glød og shine til huden.

Vil du også være med på den glødende bølge, kan vi anbefale dette trick, der er en del nemmere end makeupteknikken strobing, og som giver den smukkeste glød og naturligt udseende hud.

Psst ... Sådan kickstarter du din hud om morgenen 

Undertegnede har brugt dette trick de sidste par måneder, og fået flere komplimenter for det, hvorfor jeg også har delt tricket med andre, som vender tilbage med samme positive oplevelse. Det involverer en beautyblender (makeupsvamp) og en god facemist, hvor jeg selv er blevet glad for Sards Rose water elixir.  

Sådan gør du

Læg din foundation som normalt, og eventuelt lidt pudder, hvis du ikke kan undvære det ved eksempelvis næsefløjene, i panden og på hagen. Tag dernæst din tørre beaytyblender, og væd den med en generøs mængde facemist ved at spraye det direkte på svampen.

Pres derefter din beautyblender mod ansigtshuden over din makeup. Det giver et utroligt flot og fugtet skær til huden, og tilfører et ekstra lag plejende fugt, inden du skal ud i det kolde efterårsvejr. Det er desuden et godt trick til at udjævne din foundation og eventuelt pudder, hvilket giver et mere organisk og naturligt resultat.

Når først du har prøvet det, vil du ikke kunne lægge facemist og beautyblender fra dig igen. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste