Neglelak der holder hele ugen?

Costumes skønhedsredaktør har testet en ny hybridlak, der lover at holde i syv dage. Læs hendes dom her

© Josephine Svane

Der er ikke noget værre end at bruge tid på at lægge neglelak for så en time senere at ødelægge det hele, når du skal have noget i køkkenskuffen. De nye 7day-lakker fra Depend tørrer på rekordtid uden brug af diverse lysmaskiner og holder faktisk i syv dage. De bliver kaldt hybridlakker, da de er en blanding af en klassisk minilak og en gellac. Konsistensen er kraftigere end normal lak, så neglen får det elegante gellac-look, men til gengæld er det meget nemmere at tage af med almindelig neglelakfjerner. Startsættet indeholder en rens, en basecoat og en topcoat, samt en fil og neglebåndspind, og fremgangsmåden er utrolig nem. Alle produkterne har en kort tørretid, så det tager ikke mere end 15 minutter fra du går i gang, til du har de smukkeste negle. Vi har selvfølgelig testet det på, og de holder faktisk hvad de lover. Lakken glinsede en hel uge og var ikke til at ridse. 7day starter kit, Depend 100 kr. (Forhandles hos Matas og Magasin).

7day gruppbild b 1e16cc9a 4fa0 4793 a4de

Lakkerne kommer i 39 forskellige farver, koster 50 kr. per styk og kan købes hos Matas og Magasin.