Skønhed Sådan får du meget mere ud af dine produkter Sådan får du meget mere ud af dine produkter Nogle skønhedsprodukter bliver dobbelt så effektive, når de forenes. Fra maske og olie til lip stain og læbepomade – her er otte par, der vil gøre dig endnu skønnere © Anna Stokland / Isabel Marant SS17 Af Anne Monsted Jarby | Opdateret 18.04.17 Inden for skønhedensverdenen findes der en del produkter, som bliver endnu bedre sammen. Eksempelvis giver kombinationen af concealer og highlighter den smukkeste glød, ligesom voks og en fugtspray tilfører håret den perfekte tekstur.Derfor har vi samlet de otte makkerpar, du skal kende, hvis du gerne vil have endnu mere ud af dine skønhedsprodukter.Psst ... Amazons bedst sælgende mascara koster kun 35 kroner 1/9 © Anna Stokland / Isabel Marant SS17 Master mixer + øjenskygge Den rosagyldne creme, Master mixer, kan forvandle enhver almindelig pudderøjenskygge til en levende og mere iøjnefaldende oplevelse, der fanger lyset og giver masser af glød. Påfør først pudderøjenskyggen på låget og derefter Master mixeren. Du får det bedste resultat, hvis du bruger fingrene, da produktet arbejder ekstra godt med varmen, du tilfører. Tænk på Master mixer som en universel farve, der passer sammen med alverdens nuancer, så der er ingen grænser for, hvad du kan blande den med. Faktisk er den også god til at blande med læbestifter og blushes.Master mixer, RMS Beauty hos completeme.dk 325 kr. // Ombre hypnôse mono eyesadow i 104 pétale de roses, Lancôme hos Matas.dk 235 kr. 2/9 Micellar water + ansigtsspray De velkendte micellar waters hører ikke under kategorien grundig rens, men lad os bare være ærlige – det er lige akkurat, hvad langt de fleste af os kan overskue om aftenen. Begynd med at fjerne din makeup med Caudalies Cleansing water på en vatrondel. Sprøjt derefter ansigtet med sprayen fra Avène for at fjerne rester – det er i stedet for at skylle efter med vand fra hanen, da der er meget kalk i, som udtørrer din hud. Termal-kildevandet er renere og har et meget lavt saltindhold, så det ikke irriterer, men medvirker til, at din natcreme nemmere trænger ind i huden, inden du dejser om på sengen.Make-up remover cleansing water, Caudalie hos Magasin.dk 149 kr. // Thermal spring water, Avène hos Apoteket-online.dk 84,50 kr. 3/9 Maske + ansigtsolie Rigelig fugt har altid været og vil altid være hemmeligheden bag en smuk hud, og denne kombination giver et ordentligt boost i fugtniveauet. Først tager du den bløde bomuldsmaske fra SK-II på og lader den sidde i 15 minutter. I stedet for at vaske det overskydende produkt af bagefter, masserer du det ind i huden. Ingen grund til at lade herlighederne gå til spilde. Derefter påfører du et par dråber af mirakelolien fra Vintner’s Daughter, der med garanti gør arbejdet færdigt. De kalder den egentlig et serum, men den er formuleret som en olie og indeholder også kun de bedste af slagsen.Facial treatment mask, SK-II hos Nordstrom.com for seks stk. 718 kr. // Active botanical serum, Vintner’s Daughter hos Ilovebeauty.dk 1.495 kr. 4/9 Gelé + concealer På den lange bane er en god og effektiv øjencreme uundværlig, da den minimerer mimik- og tørhedsrynker, men hvis nattesøvnen er sparsom, skal der stærkere sager til. Uanset om du vågner op til poser eller mørke rande, kan denne duo viske det væk på et splitsekund. Øjengeléen fra Estée Lauder tilfører fugt og en let, lysnende farve, der kombineret med highlighter-concealeren Touche éclat fra YSL laver et optisk bedrag og lysner dine øjenomgivelser. Bland dem på fingeren, dup produktet på, og husk at komme helt ind i øjenkrogen.Revitalizing supreme + global anti-aging cell power eye gelée, Estée Lauder 395 kr. // Touche éclat i 02, YSL hos Magasin.dk 299 kr. 5/9 Foundation + highlighter Du vil gerne have en foundation, der dækker, men ikke én, der gør din hud helt mat, og en BB-creme er ikke altid tilstrækkelig. Så hvad gør du? Du blander selvfølgelig. Når det gælder foundation, skal underlaget altid være gennemfugtet, da den afslører tør hud med det samme. Pump lidt foundation ud på din håndryg, og tilsæt dernæst nogle dråber flydende highlighter som blandes sammen og fordeles med fingrene eller en pensel. Nu hvor sommeren nærmer sig, kan du med fordel gå efter en highlighter i en lidt mørkere nuance, så den giver dig både udstråling og også lidt kulør.Les beiges healthy glow foundation, Chanel hos Magasin.dk 420 kr.// Fluid sheer i 10, Giorgio Armani hos Magasin.dk 395 kr. 6/9 Fugtighedscreme + dermarulle Dermarullen er ikke et nyt fænomen, selvom mange først har fået øjnene op for den nu. Micro-needling har i årevis været brugt til at behandle ar og rynker (med dokumenteret effekt) ved at lave en masse mikroskopiske huller i huden og dermed sætte gang i regenereringen. Hullerne kan desuden benyttes som små kanaler, så dit hudplejeprodukt nemmere når ned i huden. Fugtighedscremen Avance DFP312 er proppet med foryngende peptider, så sammen kan disse to holde dig evigt ung.Skin roller, SwissClinic 360 kr. // Avance DFP312 cream, Environ hos Beautypower.dk 695 kr. 7/9 Lip stain + læbepomade Læbepomade er vejen til velplejede læber, mens lip stains er stærke, når det gælder at holde på farven, men det ene udeluk- ker ikke det andet – de to produkter udgør nemlig den perfekte cocktail. Start med at påføre en lip stain i den ønskede farve. Sephoras er med dens bløde applikator nem at bruge. En lip stain tørrer normalt helt op efter et par minutter, men ikke hvis du lægger et blødgørende lag neutral læbepomade ovenpå. Udover at give fugt fortynder den også farven, så den er knap så stærk, hvilket giver dine læber et mere naturligt look. Rouge infusion lip stain i orange elixir, Sephora 155 kr. (forhandles hos Sephora) // Butterstick lip treatment, Kiehl’s hos Magasin.dk 155 kr. 8/9 Spray + voks Kombinationen af disse to produkter kan gøre dine morgener en hel del nemmere og dit hår en hel del pænere. Især hvis du også er hoppet med på no-conditioner-tendensen, der efterlader håret godt filtret. Det er her Miss Wonder worker kommer ind i billedet. Spray den i dit håndklædetørre hår, og pludselig tager det kun to sekunder at børste igennem takket være moringablomstekstrakt, der gør håret blødt og glansfuldt. Nu er du kommet af med dit krus, men du vil jo ikke undvære fylden, så tilsæt en god to-krone af den cremede voks Limesoufflé. Den dufter fantastisk og giver masser af tekstur, når håret har lufttørret.Limesoufflé, Less is More hos Barnholdts.com 200 kr. // Wonder worker, Shu Uemura 310 kr. (forhandles i udvalgte frisørsaloner) 9/9 Del artiklen article.link-copied Skønhed Hudeksperten: "Den mest almindelige fejl, jeg ser folk begå med deres hudpleje, er..." Derfor er der særlig grund til at passe på solen lige nu Derfor må du aldrig gøre dette med din parfume På zoom med Lady Gaga: "Som kvinde er jeg altid blevet fortalt, at den måde, jeg ser ud på vil ændre, hvordan folk opfatter og behandler mig på" Mest sete 1 Hudeksperten: "Den mest almindelige fejl, jeg ser folk begå med deres hudpleje, er..." 2 Derfor er der særlig grund til at passe på solen lige nu 3 Derfor må du aldrig gøre dette med din parfume 4 På zoom med Lady Gaga: "Som kvinde er jeg altid blevet fortalt, at den måde, jeg ser ud på vil ændre, hvordan folk opfatter og behandler mig på"