Parfume Chloé
© Chloé

Sæsonens skønneste duft er fra Chloé

Chloés signaturduft står på mange stilfulde kvinders skønhedshylde. Nu er det franske modehus klar med en ny variant, der med garanti bliver din nye favoritduft

16. oktober 2017 af Josefine Klint

De fleste kender den smukke flakon med den ravfarvede væske og feminine sløjfe. Navnet er Eau de parfum Chloé, og signaturduftens 10-års jubilæum bliver nu fejret med en ny variant, der intensiverer Chloé-duftens signatur.

Den nye duft har fået navnet Absolu de parfum Chloé og er komponeret af Michel Almairac, der også skabte den originale duft. Den originale rige, træagtige og stoflige blomsterduft er genskabt i en mere raffineret version, hvor genkendelige duftkomponenter er intensiveret for at skabe en duft, der er mere fascinerende end nogensinde før.

I forbindelse med den nye duft har modehuset kreeret en kampagnefilm med den amerikanske skuespillerinde Haley Bennett i centrum. Bennet portrætterer Chloé-idealet med sin charme, friskhed og livsglæde – en kvinde, som tager ansvaret for sin egen vej og skæbne. Alene på en vej i ørkenen, bag rattet i en vintage cabriolet, lader hun sig muntert føre af vinden. Selvom målet er ukendt, virker eventyret lovende.

Se den smukke kampagnefilm her: 

Måske er du interesseret i ...

Seneste