Selfies kan give dig dårlig hud

Det er tid til at skrue ned for mængden af selfies – det kan nemlig få alvorlige konsekvenser for din hud at tage de små selvportrætter

Foto: Costume 165

Foto: Costume 165

Gode for selvtilliden – skadelige for huden

Læg smartphonen fra dig – selvom selfies er gode for selvtilliden, kan de være skadelige for huden i længden.

Den britiske blogger Mehreen Baig, som tager 50 selfies dagligt til sin blog og Instagram, bemærkede, at hendes ansigt begyndte at udvikle pigmenterede pletter, større porer og fregner.

Det blå lys bærer skylden

Derfor kontaktede hun en kosmetisk dermatolog, der fortalte hende, at hendes smartphone uden tvivl bar en del af skylden. Ifølge lægen Simon Zokaie, udsender smartphones og computere et blåt lys, også kendt som High Energy Visible (HEV), der trænger dybere ind i huden end UV-ståler, som også er skadelige for huden.

Hvad værre er, de fleste skader fra HEV-lys er ikke synlige for det blotte øje, og man kan ikke beskytte sig mod strålerne med solcreme.

Hjælpen er på vej!

Men fortvivl ej – flere makeupmærker er begyndt at udvikle produkter, som beskytter mod HEV-lys.

Dr Zokaei anbefaler desuden at benytte en antioxidant serum med solcreme om dagen, og en antioxidant creme eller gel om natten, så du kan fortsætte med at tage dine elskede selfies.