Cara Delevingne er blevet brunette

Den britiske supermodel har båret flere frisurer og hårfarver med stor succes, men denne kombination burde være blevet ved idéen. Er du enig?

Cara Delevingne frisure
© Wenn.com

Den britiske model med de markerede øjenbryn og den legesyge attitude er ikke bleg for at eksperimentere med sit udseende.

Nu har modellen debuteret en ny frisure i form af kort, pjusket hår, som er blevet farvet mørkebrunt.

Cara Delevingne kan unægteligt bære alle frisurer og farver, men den nye sammensætning af brune lokker og det ekstremt korte pandehår får modellen til at syne ældre.

Cara Delevingne frisure
© Wenn.com

Cara Delevingne har tidligere rystet modeverdenen med sine transformationer, senest ved at lade sine lange, karamelfarvede lokker falde til fordel for en karseklippet frisure.

Men selvom modellen tidligere har eksperimenteret med en lang række look, har alle været mere klædelige end den nye, kedelige frisure, som ingenlunde matcher modellens muntre person.

Med Delevingnes mange hår-eksperimenter er det svært at bebrejde hende for et enkelt uheldigt valg. Vi er derfor spændte på at se, hvad hun mon finder på næste gang.

ALT DET, DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF