Olivia Palermo teamer op med Ciaté

Den smukke it-girl skal lave neglelakker og makeup for Ciaté London. Læs her, hvad du kan forvente og hvornår du kan få fingre i kollektionen

Vi er vilde med Olivia Palermos feminine, ikoniske look, og nu kan du snart få fingre i den smukke it-girls makeup. Stilikonet har nemlig ingået et samarbejde med Ciaté London, som vi kender for deres farverige neglelakker og arbejde med anderledes strukturer og teknikker.

Selvom kollektionen først bliver offentliggjort til maj, lover Ciaté London allerede, at de vil kombinere Palermos underspillede elegance og stil med Ciaté Londons nytænkende teknikker. Sommerkollektionen kommer til at indeholde tre forskellige neglelakker, som både vil passe forskellige hudtoner og have en forstærkende effekt på neglene.

Til efteråret bliver kollektionen af neglelakker udvidet med yderligere makeupprodukter, og Palermo beskriver, at hendes produkter skal føles som luksus-accessories - og vi glæder os i hvert fald til, at vi kan få fingre i den smukke it-girls bedste produkter.

Sommerkollektionen med neglelakker bliver offentliggjort til maj og vil kunne købes i blandt andet Sephora i Illum og Field's. Der er endnu ikke sat en dato for hvor og hvornår, vi vil kunne få fingre i efterårskollektionen med makeup.