Nyt, rent og lækkert

Smuk er er nyt dansk hudplejemærke med 100 procent naturlige ingredienser. Læs mere om produkterne og kvinden bag det nye brand her

13. november 2014 af Anne Mønsted

Et nyt dansk hudplejemærke ved navn Smuk har set dagens lys. Ingredienserne er 100 procent naturlige, og størstedelen af dem kommer fra Bali i Indonesien, hvor de bliver dyrket efter økologiske principper. Alle dufte i produkterne er naturlige og milde, og de stammer fra blomster, planter og krydderurter. Indtil videre består serien af en blødgørende body butter, en forfriskende lip balm, et nærende serum, en håndcreme og havsalt, der kan bruges til både badekarret og i køkkenet.

Kvinden bag Smuk hedder Heidi Maltby, og hun er uddannet kosmetolog og massageterapeut. I hendes klinik, Naturlig Smuk, på Frederiksberg kan du få alt fra afstressende velværemassage til dybderensende ansigtsbehandlinger, der fokuserer på kroppens indre og ydre skønhed.

De nye Smuk-produkter kan købes i butikken eller på Smukskincare.com og koster mellem 79 kroner og 375 kroner.

Måske er du interesseret i ...

Seneste