Balmain x H&M lancerer ny parfume

Balmain x H&M-samarbejdet har været et af årets måske største designsucceser, og nu fejres det hele med lanceringen af en ny parfume

2. december 2015 af Amalie H. Bendixen

En af vores favorithighstreetbutiker, H&M, overrasker år på år med cool designsamarbejder, og 2015 skulle ikke være nogen undtagelse. Det var allerede tilbage i maj, at vi kunne afsløre, at H&M havde teamet up med det franske modehus Balmain som årets gæstedesigner – og vi var mildest talt begejstrede, da vi endelig så hele kollektionen

Men festen er heldigvis ikke slut endnu: Balmain og H&M fejrer nemlig nu kollektionen med en eksklusiv limited edition-parfume.

En dyb eau de perfume med topnoter af tonkabønne og kronblade fra hvide jasminblomster og undernoter af blandt andet cedertræ. Duften rundes af med blandt andet hvid musk.

“Jeg ønskede at skabe noget særligt for denne Balmain x H&M-duft. Den er virkelig dyb og mystisk, noget til både ham og hende. Den kender sig selv, den er forførende og får dig til at føle dig godt tilpas, når du har den på. Den har energien og attituden som dagens Balmain, og jeg er spændt på at dele den med alle gennem H&M.

Responsen på Balmain x H&M-kollektionen har været utrolig. Jeg er så glad og stolt, og ser nu frem til at dele denne duft med alle Balmain- og H&M-fans, som ønsker mere fra #HMBalmaination-kollektionen,” fortæller Balmains kreative direktør Oliver Rousteing.

Duften vil blive solgt i udvalgte H&M-butikker verden over fra 3. december og koster 299 kroner. Du kan få fingrene i den nye parfume i følgende H&M-butikker:

Frederiksberg Centret // Amagertorv, København // Galleri K, København // Lyngby Storcenter // Clemensborg, Århus.

 

DET SENESTE NYE DIREKTE TIL DIG

Måske er du interesseret i ...

Seneste