© Polydor

Ellie Goulding lancerer makeupkollektion for Mac

Costume har mødt sangerinden til en snak om samarbejdet med Mac, hendes skønhedsvaner og favoritprodukter. Læs interviewet her

30. december 2015 af Anne Mønsted

Den britiske sangerinde har altid været fan af Macs produkter, så der skulle ikke tænkes længe, da hun blev tilbudt et samarbejde. Nu er det blevet til virkelighed, og fra i dag kan den nye kollektion købes online.

“Jeg ville lave en kollektion, som man kan lege med og bygge op, så du kan lægge en naturlig makeup om dagen og en mere iøjnefaldende om aftenen,” forklarer Ellie Goulding, da Costume møder hende. 

Hvad er dit signatur beauty-look?

“Når jeg optræder, går jeg efter et metallisk look med shimmer på øjne og kinder, og så tilføjer jeg altid ekstra vipper. Elsker #30 vipperne fra min kollektion.

Jeg foretrækker et naturligt look, hvor huden ser frisk og levende ud. Når jeg ikke arbejder, er min makeup mere neutral. Jeg bruger altid lidt concealer, mascara og lipgloss. Jeg bryder mig ikke om, at min makeup føles eller ser tung ud.”

Plushglass i godness gracious, Mac x Ellie Goulding 205 kr. // Lash nr. 30, Mac x Ellie Goulding 125 kr. // Lustre drops, Mac x Ellie Goulding 180 kr. // Haute & naughty too black lash, Mac x Ellie Goulding 185 kr. (forhandles hos Mac)

Hvilket makeupprodukt kan du ikke leve uden?

“Helt afgjort pudder. Min hud har tendens til at skinne og specielt når jeg rejser, så pudder fungerer bare bedst. Når jeg optræder, har jeg mulighed for at gå af scenen på et tidspunkt og friske op, og der bruger jeg altid pudder.”

Powder brush nr. 129, Mac x Ellie Goulding 325 kr. (forhandles hos Mac)

Foto: Mac

Har du nogle makeupminder, fra da du var barn?

“Da jeg var lille, iagttog jeg altid min mor, når hun tog læbestift på derhjemme eller i spejlet i bilen. Hun var virkelig god til at lægge makeup. Jeg mindes også, at tekopperne i vores hus altid havde røde læbestiftsmærker på.”

Lipstick i without your love og only you, Mac x Ellie Goulding 180 kr. (forhandles hos Mac)

Foto: Mac

Har du et favoritprodukt fra kollektionen?

“De to paletter, Halcyon days og Halcyon nights, er fantastiske, fordi de indeholder alt, hvad du behøver for at skabe et komplet look. Du kan bruge dem på dine kinder, øjne og læber. De er opbyggelige og alsidige, og så fungerer farverne til alle.”

Halcyon nights, Mac x Ellie Goulding 385 kr. // Halcyon days, Mac x Ellie Goulding 385 kr. (forhandles hos Mac)

 

MERE FRA COSTUME

Måske er du interesseret i ...

Seneste