dårlige vaner, der ødelægger din sundhed


© Anna Stokland

4 dårlige vaner, der ødelægger din sundhed

Du tror, du gør alt det rigtige for at være sund, men måske ødelægger du det i virkeligheden for dig selv. Tjek, om du kan nikke genkendende til disse dårlige vaner

23. august 2017 af Jeanette Linder / Iform.dk

Et sundt liv handler ikke kun om at spise broccoli i lange baner og træne, så sveden sprøjter. Det handler lige så meget om at være glad og i balance. 

Derfor risikerer du at spænde ben for dig selv, hvis sundhed bliver en besættelse. Her er nogle typiske dårlige vaner, du med fordel kan droppe.

1. Du vejer dig igen og igen

Du får intet konstruktivt ud af at nærstudere badevægten flere gange dagligt. Din sundhed er så meget mere end et tal på en vægt, og du risikerer mest bare at ødelægge dit humør, hvis den pludselig viser 0,5 kg mere end i går.

2. Du spiser mad, du hader

Hader du blomkål? Så stop med at spise det! Selvfølgelig er det vigtigt at spise sund mad, men der findes et hav af lækre råvarer derude, som kan give dig det, du har brug for. Så drop tvangsspisningen, og fokusér på de ting, du elsker og som motiverer dig til sunde spisevaner.

3. Du taler grimt til dig selv

Hvis du hele tiden fortæller dig selv, at du ikke dur til noget og bare burde tage dig sammen, virker det ekstremt demotiverende på din træningslyst. I stedet bør du rose dig selv hver gang, du blot har gået en lille tur eller taget trappen i stedet for elevatoren – det giver automatisk lyst til mere.

4. Du vil gerne være perfekt

Der er ingen, der spiser, træner og ser perfekt ud hele tiden. Og det også er udmattende at stræbe efter. Stop derfor med at sætte urealistiske mål, og glæd dig over de sunde ting, du faktisk gør for dig selv.

Måske er du interesseret i ...

Vores favoritter fra Avène

1 micellar ocz g51lohvtozfdubpbmw
2 ystheal pbm7glwrdq odtixwg biw
3 hydrance u 827yk8iqeqzuuwz9peza
4 mask lr0sig1uerptsxoo1nrkqw
5 thermale k2dtdzjhaxw4tt2hhu7j7w
6 trixera ptsaielrpatwjlujh2dz0w

Seneste