6 sunde gevinster ved kaffe

Nu kan du nyde din kaffe med ekstra god samvittighed ...

Kvinde holder en blå kop med varm kaffe
© Alextype - iStock

1. Du bliver kvikket op

Det er koffeinen i kaffen, der har æren for den opkvikkende effekt. Den stimulerer centralnervesystemet og styrker din korttidshukommelse, din opmærksomhed og hjernens evne til at bearbejde informationer.

Koffeinen binder sig til receptorer i hjernen, der får niveauet af signalstofferne dopamin og serotonin til at stige. Det påvirker din hjernes belønningscenter, får dig i godt humør og giver dig en følelse af friskhed. Undersøgelser fra universitetet i Barcelona viser, at virkningen varer helt op til 5 timer.

2. Din hjerne bliver beskyttet mod demens og parkinson

Noget kunne tyde på, at det ikke kun er korttidshukommelsen, der bliver bedre af en kaffetår. En finsk-svensk undersøgelse offentliggjort i Journal of Alzheimer’s Disease viser, at kaffedrikning nedsætter risikoen for at rammes af demens.

I undersøgelsen bevarede tre daglige kopper hukommelsen hos ældre kvinder og gav dem op til 80 pct. lavere risiko for at udvikle parkinson. Beskyttelsen mod parkinson skyldes, at kaffe forhindrer en nedsættelse af hormonet dopamin i hjernen. Parkinson er netop kendetegnet ved et tab af dopaminproducerende celler.

Derfor skal du komme salt i din kaffe

3. Du får en mere positiv indstilling til andre

Måske skal du udstyre din chef med en kop dampende varm kaffe, næste gang I skal forhandle løn. Man tænker nemlig mere positivt, når man har en varm kop i hænderne. Amerikanske forskere gav i et forsøg testpersoner enten en kop varm kaffe eller en kold drik i hænderne, hvorpå de blev præsenteret for et nyt bekendtskab.

De, der fik den varme kaffe, følte mere glæde ved det nye bekendtskab og havde varmere tanker om den person, de stod over for.

Man formoder, at det aktive stof er koffein, da det får galdeblæren til at trække sig sammen og tømmes oftere, så der ikke når at dannes sten.

4. Din risiko for brystkræft falder

Den svenske forsker Helena Jernström har fundet ud af, at kaffe sænker risikoen for brystkræft, fordi koffein hæmmer cellevæksten i brystet. Og kaffe virker ikke bare forebyggende, men forbedrer også prognosen hos dem, der er blevet ramt af brystkræft. Effekten får du, hvis du drikker minimum tre kopper om dagen og har gentype CYPIA2 – det har cirka halvdelen af alle svenske kvinder.

5. Din lever bliver beskyttet mod kræft

Ifølge en japansk undersøgelse sænker en enkelt kop kaffe risikoen for at få leverkræft. Undersøgelsen bygger på forsøg med rotter, der blev fodret med pulverkaffe. Flere undersøgelser viser desuden, at kaffe beskytter leveren mod skader forårsaget af et stort alkoholforbrug.

Desværre kan almindelige tømmermænd efter en våd aften ikke kureres med en kande koffein. Det vil bare irritere din mave og dehydrere dig yderligere.

6. Du kan undgå galdesten

Drikker du tre kopper kaffe om dagen, nedsættes din risiko for galdesten med 40 pct. Forskere på Harvard School of Public Health har fulgt 46.000 mænd gennem ti år og fundet ud af, at jo mere kaffe, des bedre, når det handler om at undgå galdesten.

Godt for hjernen, skidt for hjertet? Hvad er sandt, og hvad er falsk, når det gælder den kaffe, vi slubrer i os? Få svaret her.