Denne dårlige vane får dig til at tage på

Vil du gerne ændre tallet på badevægten? Start med at eliminere denne dårlige vane, som flertallet har tilegnet sig

Denne dårlige vane får dig til at tage på
© Anna Stokland

Hvem bliver ikke lækkersulten – eller måske bare straight out sulten – om aftenen? Og hvem er lige standhaftig nok til ikke at give efter?

Ingen nævnt, ingen glemt. Men det viser sig, at det kan være en tung vane, hvis du regelmæssigt spiser lige så sent, som de gør i eksempelvis Sydeuropa. En ny undersøgelse fra Autonomous University i Chile viser nemlig, at det kan koste fem centimeter om livet, hvis du spiser efter klokken 20, i forhold til dem, der spiser tidligere. Det svarer til to kjolestørrelser.

Forskerne bag undersøgelsen mener, at årsagen kan være, at vi bruger al energi i løbet af de lyse timer – så kroppens system skruer ned for tempoet og gør klar til natten, når de mørkere timer nærmer sig. Det betyder, at vores forbrænding daler.

Kan ses i BMI’et

Data i undersøgelsen stammer fra 5.500 chilienere, både kvinder og mænd, og dem, der spiste sent, havde et BMI, der lå et halvt point højere end de tidlige spiseres. Det svarer til cirka halvandet kilo for en kvinde, der er 163 centimeter høj.

Psst ... Du kan beregne dit BMI-tal her

Der er et lille forbehold i undersøgelsen, da man ikke kan se i resultaterne, om de mennesker, der spiste efter klokken 20, generelt spiser mere usundt end andre.

ALT DET, DU IKKE VIL GÅ GLIP AF