Derfor bør du ikke vaske din te-kop
Nu kan du spare tid ved opvasken, for faktisk bør du ikke skrubbe de brune aflejringer af din gamle te-kop. De har nemlig en positiv effekt
En gammel te-kop dækket af brune aflejringer ser ikke ligefrem appetitlig ud, men frem for at skrubbe aggressivt for at fjerne misfarvningerne, bør du sætte pris på dem.
Antioxidanter og te
Te er proppet med antioxidanter. En lille kop sort te på150ml rummer lige så mange af de gavnlige stoffer som to æbler eller tre og et halvt glas appelsinjuice.
Desuden er te faktisk en af de største kilder til antioxidanter for mange af os.
Det er især bitterstofferne i teen, der er sunde. Derfor bør du lade tebrevet blive i koppen så længe som muligt, så de rigtigt kan trække ud i vandet.
De samme bitterstoffer sætter sig imidlertid også på koppens inderside som mørke aflejringer jo længere teen er i koppen.
Hver gang du hælder kogende vand i koppen opløser du en lille smule af disse aflejringer, der så trænger ud i vandet og gør teen endnu sundere.