Din fødselsmåned afgør, om du bliver syg

Er du født i marts, oktober-barn eller kom du til verden i sommermånederne? Overraskende forskning påviser en sammenhæng mellem fødselsmåned og sygdom

Din fødselsmåned afgør, om du bliver syg
© Anna Stokland

Data fra 1,75 millioner mennesker, 1688 forskellige sygdomme og én supercomputer. Det er ingredienserne i en ny undersøgelse fra Columbia University i New York, hvor forskere har ledt efter sammenfald mellem fødselsmåned og risiko for at blive syg.

En algoritme har gennemtrawlet sygdomshistorien for patienter, som er blevet behandlet på NewYork-Presbyterian Hospital mellem 1985 og 2013, og sammenlignet den med, hvilken måned, de er født. Resultatet viser, at risikoen for at udvikle 55 af sygdommene kunne tilskrives fødselsmåneden.

Sygdomme og fødselsmåned

Maj-børn har ikke det store at frygte – er du født i denne måned, er der ingen forhøjet risiko for at udvikle sygdom. Dem, der er født i marts, har risiko for at få hjertekarsygdomme. Til gengæld er de godt beskyttet mod luftvejssygdomme. Omvendt er det for personer født i oktober. Kvinder, som er født mellem maj og september føder færre børn og har dermed muligvis sværere ved at blive gravide, mens ADHD oftest forekommer hos personer født i slutningen af året, primært i november måned.

Klimaet er afgørende

Forskerne fandt også en sammenhæng mellem juli-og oktober-fødsler og astma. En dansk undersøgelse har tidligere fundet en øget risiko for astma hos maj- og august-børn.

Forskydningen skyldes formentlig forskellen på klimaet i Skandinavien og New York. Derfor vil forskerne gentage undersøgelsen med data fra andre geografiske steder.

ALT DET, DU IKKE VIL GÅ GLIP AF