Årsager til at du tager på
© The 5th / Unsplash.com

Dumme vaner, der får dig til at tage på

Dårlige vaner kan sagtens være kamouflerede, men ikke desto mindre er de muligvis årsagen til, at du tager på. Se, hvad du skal være opmærksom på, her

6. januar 2017 af Anja Bruneskjold / Iform.dk

Det kan være svært at ændre en vane, hvis ikke du er klar over, at du har den. Disse vaner bør du VIRKELIG være bevidst omkring. De sætter sig nemlig på sidebenene.

Du nøjes med cardio-træning

Og det er skønt. Men du udfordrer ikke dig selv og din krop, hvis du kun dyrker én form for træning. Og hvis du kun nøjes med cardio-træning, og altså ikke træner andre ting, så forbrænder du slet ikke så meget, som du tror.

Kombiner i stedet din cardio-træning med styrketræning – og lad styrketræningen være i fokus. Hvis du kombinerer pulstræning med styrketræning, vil du hurtigt se resultater på badevægten.

Du spiser, mens du arbejder

Det er måske ikke raketvidenskab, men hvis du har for vane at spise foran skærmen, så lægger du højst sandsynligt slet ikke mærke til, hvor meget, der egentlig ryger indenbords. 

Der er i den grad risiko for, du kommer til at overspise, når dit fokus er et andet sted.


Du spiser unødvendigt meget fedtstof

Der er ikke altid nødvendigt at tilsætte forskellige former for fedtstof til din mad. Mandelsmør er for eksempel blevet populært i smoothies i forbindelse med træning, fordi det indeholder masser af protein. 

Men hvis ikke, du virkelig sørger for at træne hårdt, så forbrænder du slet ikke alle de kalorier, det indeholder. Og så tager du altså bare på.

Du spiser for meget protein

Det er meget individuelt, hvor meget protein, man skal have – det afhænger nemlig blandt andet af, hvor meget du træner. 

Beregn dit proteinbehov, så du er sikker på, du ikke får for meget protein!


MERE FRA COSTUME

Måske er du interesseret i ...

Seneste