Nu skal du spise bananskrællen

Stop med at smide bananskrællen ud! Det lyder måske en smule underligt, men der er masser af gode grunde til, at skrællen hører hjemme i din mave

© Aldo

Skrællen på bananer er for de fleste skrald eller en faldulykke in spe, men hvis du bruger den rigtigt, er der masser af vitaminer og fibre at hente.

Ifølge en undersøgelse i Journal of Applied Biochemistry and Biotechnology indeholder bananskrællen nemlig både magnesium, kalk, A-vitamin, B6 og B12, der er med til at styrke dine knogler, dit immunforsvar og booste dit humør – altsammen uden at tilføje ekstra kalorier.

Sådan bruger du bananskrællen

Du behøver dog ikke spise banan med skræl på for at få fat i de gode sunde sager, bananskrællen er nemlig ikke lige sådan at fordøje for menneskelige maver.

Hvis du vil have det meste ud af bananskrællen, kan du i stedet blende den og bruge den i eksempelvis smoothies, men husk at gå efter de økologiske bananer, så du ikke får pesticider med i smoothien.

Du kan finde flere opskrifter på lækre smoothies her.

Bananskrællen bliver sødere, jo mere moden bananen er, så næste gang du overvejer at smide dine overmodne bananer i skraldespanden, kan du i stedet snuppe en lidt sundere smoothie med ekstra god samvittighed.