Så smart er Nina Agdals unikke træningstip

Som travl model – og Leonardo DiCaprios kæreste – kan det være svært at finde tid til træning, men Nina Agdal har et helt særligt (og sjovt) trick ...

Få den danske model og Leonardo DiCaprios kæreste, Nina Agdals specielle træningstips her
© Wenn.com // Costume 165

Det kan være svært at få presset den daglige træning ind i en travl hverdag. Men selv et travlt skema afholder ikke Leonardo DiCaprios danske modelkæreste, Nina Agdal, fra at få lavet de daglige push-ups. Hun har nemlig et smart, men noget usædvanligt, trick, der ikke kræver andet end en parkeret bil og dens kølerhjelm.

Nina Agdal er vild med at lave push-ups på parkerede biler, gerne før og efter hun skal ud og flyve. Som modellen selv forklarer:

“Det er den bedste måde at vække din core på inden en lang flyvetur.”

Ligeledes forklarer Nina Agdal, at denne metode er smart, fordi den giver tonede, men ikke overmuskuløse arme, og at man ikke behøver at lave flere end 20 gentagelser ad gangen.

Psst ... Lær Nina Agdal meget bedre at kende lige her

Agdal selv lærte tricket af sin personlige træner, Akin Akman, og hun er vist ikke den eneste, der har lært dette trick. Som Nina Agdal fortæller:

“Jeg tror, at man under Fashion Week vil begynde at se rigtig mange modeller, som laver øvelserne på deres biler imellem de forskellige shows. Alle mine venner er allerede begyndt at gøre det.”

Efter Nina Agdals bedstemor har udtalt til avisen The Daily Mail, at Leonardo DiCaprio og den skønne danske model er i et seriøst forhold, er det vel kun et spørgsmål om tid, før vi kommer til at se DiCaprio overtage dette lidt specielle træningstip?