Sådan lærer du at løbe langt

5, 10, 15 kilometer – er dit nytårsforsæt (også) at løbe længere og mere? Få ekspertens bedste tips til at nå dit mål her

Løb og træning: Lær at løbe hurtigere
© Instagram / @joja

Ifølge forsker og løbeekspert Tom Noakes er det vigtigt at få indlagt lange løbeture i din træningsrutine – på den måde programmerer du hjernen til at yde mere. På de lange ture vender du kroppen til at aktivere en større andel muskelfibre, hvilket vender kroppen til at kunne løbe længere og udholde mere. Og det er en evne, der forbedrer dine præstationer i alle former for aktiviteter.

Vi har talt med forfatter og personlig træner Johanna Grønneberg, der både arbejder i USA og Norge, om hvordan man opretholder sine nytårsforsæt og når sine træningsmål for det nye år.

“Mit bedste tip er at investere i et træningsværktøj, der gør det mere motiverende at træne og måler dine resultater. Men det er også vigtigt ikke at lade målet blive en forhindring,” siger Johanna Grønneberg.

SER DU NOGLE TYDELIGE TRÆNINGSTRENDS I ØJEBLIKKET?

“I Norden er vi glade for funktionel bevægelse eller med andre ord: træning, som har en hensigt, og som hjælper os i vores hverdagsaktiviteter. Men på det seneste har jeg set en tendens, hvor mine klienter kræver mere af mig som personlig træner, og færre er flove over at indrømme, at de ønsker specialiseret træning for at nå deres mål. Vi har længe været glade for de typiske holdtimer i sale i de store fitnesscentre, men jeg tror, at en ny trend, der vil hitte i Norden, bliver holdlektioner med et særligt fokus. For eksempel ser roning i forskellige former ud til at gøre sit indtog i træningsverdenen.”

HVORDAN BLIVER MAN BEDRE TIL AT LØBE MEGET OG LANGT?

“Jeg tror, at man skal have en god personlig træner, der ved, hvordan de skal forbedre din motivation. Løb handler i høj grad om motivation og at tænke rigtigt, men hvis du slider dig gennem en løbetur med forkert teknik, findes der ikke noget værre end én, der siger, at du bare skal ændre din tankegang.

Det er et punkt, man skal overkomme, der sidder i hovedet og ingen andre steder. Jeg er vild med at lære folk at løbe længere og elske det, men man må have tålmodighed og starte med små ture, som man systematisk gør længere.”

HVAD ER VIGTIGT AT HUSKE FOR AT NÅ SINE TRÆNINGSMÅL?

“Det er vigtigt at huske, at kroppen har en unik evne til at vænne sig til den aktivitet, du udsætter den for. Der er så mange, som fortæller, hvordan det gik de første uger eller måneder af træningen, hvorefter al fremdrift og motivation forsvinder. De fleste, der giver op, inden de når deres mål, giver op, fordi de ikke varierer deres træning, og derfor forsvinder forbedringerne og motivationen. Kroppen og hovedet har vænnet sig til den aktivitet – så skal der varieres!”

HVILKEN TYPISK TRÆNINGSFEJL BEGÅR FOLK?

“De har enten for lave eller for høje mål. Jeg kan ikke lide folk, der siger, at du skal have realistiske mål, for det lyder så kedeligt. Jeg elsker dem, der sætter målet højt, men du skal vide, at du så også skal nå det. En anden fejl er, at folk skaffer sig en personligt træner for kun at blive trænet af dem, men de skal egentlig lære at træne selv. Herefter kan du til tider bruge den personlige træner til at pushe dig, når du har brug for det. Til sidst må du ikke glemme at give dig selv et klap på skulderen, og det mener jeg ikke som et udtryk, men at du rent faktisk skal gøre det.”