Tørre læber og rød hud? Det siger skønhedsgener om dit helbred

Plettede negle og grå hår, der kommer lidt for tidligt, er ikke bare irriterende – det kan være tegn på enten sygdom eller vitaminmangel

Sundhed: 5 skønhedsgener, der kan være tegn på sygdom
© Victor Jones

At blive helt gråhåret inden de 40 år eller at have øjenbryn, som begynder at tynde ud, er ikke blot grund til frustration; Det kan være symptomer, der fortæller noget vigtigt om din sundhed.

Derfor er der god grund til at være opmærksom på følgende fem skønhedsgener.

Rødmende hud

Irriteres du ofte af en rød og blussende ansigtshud, særligt på kinder og næse, kan det skyldes hudsygdommen rosacea. Rosacea er en kronisk betændelsestilstand i huden, hvilket giver rødme og forstørrede blodkar.

Rødmen kan forværres af sollys, ligesom nogle oplever, at huden blusser endnu mere lige efter indtagelse af alkohol eller stærk mad. Søg derfor hjælp hos hudlægen, hvis du plages af meget rød hud.

Tørre læber

For det meste skyldes tørre læber koldt vejr eller manglen på en god læbepomade. Dog kan de irriterende revner i mundvigene være et tegn på mangel af enten B-vitamin eller zink.

Hvis du ligeledes har svært ved at få sprækkerne til at hele, kan det skyldes, at der er kommet svamp i såret, og der skal derfor et svampedræbende middel til at afhjælpe generne.

At blive gråhåret før 40

Du bør være opmærksom på meget tidlige grå hår. Her taler vi ikke om de få hår, som en gang imellem dukker op, men et mere markant fremstød af grå hår, da det ifølge ny forskning kan være et af tegnene på diabetes, hvorfor du bør søge læge for en sikkerheds skyld.

Umulige negle

Har du hvide ringe eller pletter på neglene skyldes det enten, at du har slået neglen eller også kan det være et tegn på, at du ikke får nok zink. Øg derfor dit indtag af zink ved at spise flere nødder og mere kød.

Korte øjenbryn

Begynder du at tabe meget af håret og flere af dine brynhår, hvilket forkorter brynene i enderne, skyldes det muligvis, at din skjoldbruskkirtel og dit stofskifte ikke fungerer optimalt.

MERE FRA COSTUME