planken
© Instagram / @Joja

5 overraskende fordele ved at lave planken hver dag

Det tager kun ét minut! Vi har fundet de bedste fordele ved at lave planken – der er faktisk ingen grund til at lade være

6. december 2017 af Anne-Mette Søndergaard / Magasinet Liv

Hvis du gerne vil styrketræne mere, men håndvægte og fitness ikke tiltrækker dig synderligt, så har vi løsningen: Du skal lave planken! 

Planken er den mest effektive styrketræningsøvelse, du kan lave, fordi du bruger hele kroppen, og dermed kan du opnå gode resultater på relativt kort tid – og så tager det kun ét minut om dagen.

1. Du forbedrer dine mave- og rygmuskler og din ydeevne

Hvis du ønsker dig en tonet maveregion, så er planken den ideelle øvelse for dig. Ikke alene får du trænet du six-packen frem, men du træner også de skrå mavemuskler og alle muskler i mavemuskelgrupperne. Ud over det styrker du også andre vigtige muskelgrupper, for alle muskler yder deres bedste for at holde dig i en korrekt plankestilling.

Desuden styrker du også dine arme og biceps, og dine ryg- og ballemuskler – så du får også mere tonede, stærke arme og fastere baller.

2. Dit stofskifte vil opleve et boost

Da planken udfordrer hele din krop, er den også mere effektiv end andre øvelser, når det gælder om at forbrænde kalorier – hvis du laver øvelsen hver dag. Den er især god for dig, der bruger det meste af din uge på at sidde foran en computerskærm på arbejdet

Hvis du laver planken hver dag før eller efter arbejde i et sted mellem 10 sekunder og et minut, så vil du opleve, at din metabolisme ikke alene vil stige, men den vil også forblive høj i løbet af dagen – selv når du sover. 

3. Du vil få en bedre kropsholdning

Du styrker alle de muskler, der gør, at du får en bedre kropsholdning, og med den bedre kropsholdning kommer der en masse andre fordele:

  1. Dine knogler og led sidder rigtigt i forhold til hinanden, så de vil forblive sunde i længere tid.
  2. Når du har den rigtige kropsholdning, vil du opleve færre rygsmerter.
  3. Du vil udstråle mere selvsikkerhed.

4. Din krop bliver mere fleksibel

Hvis du laver planken regelmæssigt, vil det strække dine bagerste muskelgrupper, nemlig skuldre, skulderblade og kraveben. Samtidigt får du også strakt dine lægge, fødder og tæer.

Ønsker du at strække de skrå muskler, og føler du, at du mestrer den almindelige planke, så kan du udvide den til den skrå, hvor du er på siden. Det vil være en ydeligere fordel, for der vil du strække dine tæer endnu mere. 

5. Der er også mentale fordele

Motion og især styrketræning er godt mod stress og spændinger, da det hjælper musklerne med at åbne sig op (og få eventuelle aggressioner ud). Ikke alene beroliger planken din hjerne, men øvelsen kan også hjælpe dig med at få løsnet op rent mental – så der er kun fordele ved at gøre denne øvelse til en del af den daglige rutine.

Kilde: Lifehack.org

Måske er du interesseret i ...

Seneste