Løb løbsk i skoven

Gør løberuten sjovere med en tur i skoven, og læs hvorfor det er sjovere at træne på de kringlede skovstier

Løb bliver en leg, når ruten krydres med træstammer, bakker, mudderhuller og viftende grene. Under trailløb lægger du knap nok mærke til, at du træner. Du finder ikke en mere udfordrende og sjov løbebane end skoven og dens mange kringlede stier.

Når du vælger at løbe i skoven, får du optimal frihed, afveksling og smuk natur – og så er det knaldhård træning.

Når du hopper over træstammer og skøjter gennem glatte mudderpøle, styrker du samtlige muskler i din krop. Og du opdager knap nok, at du træner, før du står udmattet ved skovbrynets parkeringsplads med røde kinder og mudder på knæene.

Den helt store fordel ved trailløb er netop, at træningen bliver blandet med leg og eventyr. Det handler om at styre væk fra de polerede skovveje og ud på de små stier, hvor skoven viser tænder og ihærdigt prøver at få dig til at snuble over rødder, sjaske dig til med mudder og bremse dig med stejle bakker. Lige dér er det allersjovest (og hårdest) at løbe.

LØB MED COSTUME 5. september afholder Costume i samarbejde med Adidas og Copenhagen Health Week løbet Søerne Rundt, og du kan løbe med! Læs meget mere om løbet og dagen og tilmeld dig her.

Psst ... Få flere løbetips på Iform.dk.