Sådan træner du maven bedst

Hvis du gerne vil have en flad mave er mavebøjninger altså ikke nok. Vi guider dig til nemme øvelser, der sikrer en flad mave

© H&M 2012

Der er mange myter, når det kommer til træning – og især mavetræning: Skal man suge maven ind, når man træner? Forsvinder mavefedtet ved mavetræning? Skal man tage over 100 mavebøjninger, før det virker?

En anden myte er, at mavebøjninger er vejen til en flad mave, der skal nemlig mere til. Hvis du vil have dit muskelkorset til at fungere optimalt, skal du nemlig lave følgende tre slags øvelser.

1. Mavebøjninger

Ved mavebøjninger bøjes rygsøjlen, så brystbenet og skambenet bliver trukket mod hinanden af den lige mavemuskel.

Se mavebøjningsøvelser her

2. Sidebøjninger

Ved sidebøjninger bøjer rygsøjlen sidelæns, så skulderen bevæges mod hoftekammen. Her bruges både de lige mavemuskler og rygbøjerne, de skrå mavemuskler og flere af de dybtliggende muskellag.

Se sidebøjningsøvelser her

3. Rotationsøvelser

Ved rotationsøvelser drejes overkroppen i forhold til underkroppen, eksempelvis i et golfsving. Rotationer involverer stort set alle mavemuskler.

Se rotationsøvelser her

Transversus, som er den fjerde og dybeste mavemuskel, kan ikke trænes ved at strække og bøje et led, men trænes indirekte gennem de ovenstående øvelser.

Sørg for, at dine mavetræning indeholder forskellige øvelser, der omfatter flere salgs bevægelser og supplerer hinanden.