Træningsvideo: Sådan får du stærke rygmuskler

Med en stærk ryg undgår du ikke bare rygproblemer – det giver også en flot og rank holdning. Personlig træner Joanna Jørgensen guider dig i videoen her

Kom i form med Costume, når vi i samarbejde med Costumes sporty bidragsyder, personlig træner Joanna Jørgensen, giver dig de bedste øvelser til en stærk og sommerklar krop.

I denne uge er vi kommet til ryggen, som mange glemmer at træne og passe på. En trænet ryg giver ikke bare en rank og flot holdning, men den skal også passe på din krop i mange år og hjælpe med at holde dig oprejst. Joanna Jøgensen guider dig her til, hvordan du helt simpelt kan træne dine rygmuskler.

HYPEREXTENSION
Stå på alle fire med hænderne under skuldrene, knæene under hofterne og med lige meget vægt på arme og ben. Find rygsøjlens naturlige krumninger og svajninger, og oprethold disse under hele øvelsen.

Stræk det ene ben og modsatte arm væk fra hinanden. Hold balancen, og sørg for at holde ryggen helt i ro. Før arm og ben roligt tilbage igen. Fortsæt med den modsatte diagonal.

Tænk på at holde ryggen helt i ro, uden at krumme eller svaje – og undgå at skubbe bagdelen mod siden. Undgå også at hænge i skuldrene, og sørg for at gøre rygsøjlen lang med hovedet i lige forlængelse af denne. Der skal kunne balancere et glas vand på ryggen af dig – så stille skal du stå.

STÅENDE HYPEREXTENSION Den stående hyperextension er en god lændeøvelse. Sørg for at rulle ned og stræk så ryggen op, imens du bliver stående i en halv squat.

Se Joanna Jørgensen i videoen herunder demonstrere præcis, hvordan du skal gøre: