Undersøgelser viser, at dette smil gør dig mest attraktiv

Ifølge ny forskning bør du droppe nogle af tidens populære poseringer, hvis du gerne vil fremstå mere attraktiv

bliv attraktiv med dette smil på billeder
© Wenn.com

For 20 år siden skulle man kun bruge ét godt billede, når skolefotografen kom forbi, eller hvis pas og kørekort skulle opdateres. I dag forholder det sig helt anderledes takket være Facebook, Instagram og diverse datingapps, som gør, at vi i højere grad tager og lægger billeder ud af os selv.

Derfor kan det være rart at kende de tips, der gør dig i stand til at tage et billede eller en selfie, som får dig til at fremstå mere attraktiv i andres øjne. Ifølge undersøgelser er der flere faktorer, som spiller ind, heriblandt forholdet mellem dine hjørnetænder og pupiller, samt den måde, du tilter hovedet på. Hvis det lyder skørt, så læs med, og bliv klogere her.

Psst ... Hemmeligt trick redder dig fra statisk hår

Sådan skal du smile

En undersøgelse foretaget af en dating app påviser, at kvinder, der tilter hovedet til siden på billeder, bliver anset som værende mest attraktive.

Resultatet er baseret på svar fra 300 af app'ens brugere. Her viste det sig, at blandt de kvinder, hvis billeder blev liket af mere end 50 procent, gjorde det sig gældende i 71 procent af tilfældene, at de havde et billede, hvor de smilte med hovedet tiltet til siden. I 58 procent af disse tilfælde viste kvinderne tænder mens de smilte, og kun 24 procent af de populæreste billeder viste smil med lukket mund.

Et smil med tiltet hoved og smil med åben mund gør dig altså mere attraktiv, hvorimod undesøgelsen også viste, at billeder uden smil, som eksempelvis det berømte 'duck face', kun udgjorde 17 procent af de mest populære billeder.

Et symmetrisk smil

Endvidere påviser øvrige undersøgelser, at særligt ét slags smil er universelt flatterende. Eksempelvis viser en undersøgelse foretaget af en række tandlæger fra Minnesota University, at der skal være en vis symmetri mellem hjørnetænder og pupiller. Det lidt skøre sammenfald mellem øjne og tænder er fundet ud fra en analyse af 108 billeder af de smilende stjerner, som ifølge internettet har de smukkeste smil.

Dernæst sammenlignede man de kendtes tandsæt med billeder af 200 smilende tandlægestuderende. Det viste sig, at stjernerne i gennemsnit havde stort set parallelle linjer mellem pupiller og hjørnetænder med en forskydning på kun 0.97 grad, hvor billeder af de studerendes smil i gennemsnit viste en forskydning på 1.33 grader mellem pupiller og hjørnetænder.

Denne symmetri kan være svær at opnå, hvis generne ikke har tilsmilet en, men som kvinde er der større sandsynlighed for, at du har et smukt smil. Både i undersøgelsen af stjernerne og af de 200 studerende viste det sig, at andelen af kvinder med samme afstand mellem pupiller og hjørnetænder var større end hos mændene.

Så udover at tilte ansigtet og vise tænder, skal dine hjørnetænder og pupiller helst være symmetriske. Er dette ikke tilfældet, kan man finde trøst i, at det første krav er ret opnåeligt, hvis bare du øver dig lidt i hovedtiltning under din næste selfiesession.