Oh Land om kærlighed, opvask og børn
© Christian Friis

Oh Land: “Jeg tænkte med det samme, at han var manden i mit liv”

Nanna Øland Fabricius og Eske Kath vidste allerede fra begyndelsen, at deres forhold ikke ville blive helt almindeligt. Her deler kunstnerparret deres kærlighedshistorie

24. maj 2017 af Olivia Nepper Winther

På et år er Nanna Øland Fabricius og Eske Kath gået fra at være kunstnere i New York til også at blive forældre, lease en bil og købe et hus i Søborg. Det, der på papiret kunne lyde som Villa, Volvo og Vovse, er blevet til endnu et farverigt kapitel i deres fælles eventyr, der trods lange tiders adskillelse er fortsat i over ti år.

HVORDAN MØDTE I HINANDEN?

Nanna: “Jeg var ude med nogle veninder på Riesen-bar på Vesterbro, da der trådte den her høje mand ind i for korte shorts, stribet skjorte og en H.C. Andersen-lignende hat. Jeg tænkte med det samme, at han var manden i mit liv.”

Eske: “Jeg havde gået på højskole med en af de andre piger og kom derfor hen og sagde hej. Jeg lagde selvfølgelig straks mærke til Nanna. Vi faldt i snak og talte den halve nat.”

Nanna: “Kort efter var vi på en enkelt date på Det Kongelige Teater. Vi mødte begge op i lædertøj, og syntes at det var ret morsomt, men det blev ikke rigtigt til mere på grund af dårlig timing. Men et halvt år efter fik jeg en besked fra Eske på Facebook.” 

Eske: “Var det egentlig ikke Myspace?”

Nanna: “Wow jo, det er sørme lang tid siden. Dengang anede jeg ikke, hvad jeg skulle med mit liv og var på sygedagpenge på grund af min rygskade. Da jeg mødte Eske igen, så han på nogle af mine tegninger og sagde, at jeg godt kunne blive hans assistent. Det var jeg så i et halvt års tid.” 

HVORNÅR BLEV I KÆRESTER?

Eske: “Vi snakkede konstant, og kaffepauserne blev længere og længere. Da vi endelig fik gjort noget ved det, sagde Nanna op med det samme.”

Nanna: “På det tidspunkt var jeg også begyndt på musikken og kunne mærke, at det nok var den vej, jeg skulle gå. Da jeg udgav mit første album, bad jeg Eske om at lave mit cover. Vi skulle på ferie i Frankrig, hvor Eske for første gang skulle møde min familie.Vi kom anstigende med et kæmpe fiskehovede, som Eske havde lavet i gips, og som vi måtte købe en separat plads til i flyet. Idéen var inspireret af japansk mytologi, og jeg skulle stå i en sø og omfavne Eske med hovedet på. Min bror tog billedet, min søster lånte mig en kjole, og hele familien endte med at være engageret i fiskehovede-projektet.”

Eske: “Allerede der kunne vi godt mærke, at det her ikke ville blive et helt almindeligt forhold. Vi engagerede os så meget i fælles projekter og hinandens arbejde, at vi måtte huske os selv på en gang imellem også bare at være sammen og lave ingenting.”

Nanna: “Det var vigtigt for os at lære. Som kunstner giver man aldrig rigtigt slip på sit arbejde, og når man så er to kunstnere sammen, er der altid noget, man kan kaste sig over, og man kan nemt glemme at lave noget som helst andet sammen.” 


HVAD HAR JERES INDIVIDUELLE KARRIERER BETYDET FOR JERES FORHOLD?

Eske: “Egentlig er det ret vildt, at vi stadig er sammen, for vi har været mere adskilt end sammen igennem vores forhold. Jeg har boet i Los Angeles, og Nanna har rejst rundt i verden næsten hele tiden.”

Nanna: “Det vildeste var den gang, hvor Eske hentede mig i ankomsthallen i lufthavnen i New York og fulgte mig hen til en ny afgang. Vi nåede nok at ses halvanden time, og så skulle jeg afsted igen i tre uger.”

Eske: “Ja, det var ret ekstremt. Vi havde nok aldrig klaret den uden Skype.”

Nanna: “Men når det alligevel er lykkedes for os, så skyldes det nok, at vores forhold er blevet ved med at være sjovt. Vi grinede for eksempel konstant, da vi var sammen i den der halvanden time i lufthavnen. Og så tror jeg, at det har en stor betydning, at vi har fået lov til at se hinanden i vores rette element. At se Eskes øjne lyse op over et projekt. Det kan jeg blive forelsket af igen og igen.”

Eske: “Ud over at være begejstrede for den anden som person, så er vi også begejstrede for den anden som kunster. Det skaber en kæmpe respekt og forståelse for den andens arbejde, også når det kræver, at den ene af os må rejse. Det er lige før, jeg tror, at vi er hinandens største fans.”

Nanna: “Derfor vælger vi også tit hinanden som sparrings- og samarbejdspartnere. Lige nu er vi i gang med at lave en sanseudstilling til Nikolaj Kunsthal, der åbner til august. Den udstilling bruger vi meget tid på i vores nye hus i Søborg. Det er et gammelt cirkus med syv garager, som vi har restaureret og indrettet som henholdsvis atelier, studie og legerum til vores søn, Svend.” 

HVORDAN HAR DET PÅVIRKET JERES FORHOLD AT BLIVE FORÆLDRE?

Nanna: “Det har været en oplevelse, der ikke kan sammenlignes med noget andet. Men at blive forældre har også betydet, at vi skal være ret strukturerede, hvilket ingen af os er særligt god til. Vi har skullet lære en del.”

Eske: “For et år siden boede vi i New York og lavede aldrig selv mad. Og gennem vores forhold har vi nok kun befundet os fysisk det samme sted en tredjedel af tiden. Nu bor vi i Søborg, laver mad næsten hver aften og er sammen hele tiden.”

Nanna: “Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst så dig på Skype.”

Eske: “Jeg er egentlig ret imponeret over, hvor gode vi har været til det.” 

Nanna: “Men det har taget et års tid. Det første halve år var vi vitterligt overraskede, hver gang der var en ny opvask.”

Eske: “Så fik vi opvaskemaskine.” 

Nanna: “Thank God.” 

SKAL I HAVE FLERE BØRN?

Nanna: “Vi er begge to samlere af natur. Hvis vi ser noget, vi kan lide, så skal vi have hele udvalget. Og vi kan rigtigt godt lide Svend, så ja, vi skal nok have flere børn.”

Eske: “Helt sikkert. Og det gamle Cirkus Tusindeben i Søborg, som vi bor i nu, er en perfekt ramme for at kunne balancere familieliv, udvikle vores kunst og samtidig tage nogle hurtige ture til London og New York, hvis arbejdet kalder.”

Nanna: “Der er også en hel garage til Eskes Alien-figurer. Den samling er jeg også ret stolt af. Det ved jeg faktisk ikke, hvor mange andre kvinder der ville være.”

Eske: “Vi sætter begge pris på den andens skævhed og har et ret stort overskud over for hinandens mærkelige interesser. Jeg tror, at der ville være mere rynken på næsen, hvis den anden slet ikke var lidt nørdet. Det er vores skæve sider, der gør det så farverigt og sjovt at være sammen. Jeg elskede for eksempel, at vi tog til Disneyland på min 40-års fødselsdag og boede på Disney-resort og levede af hotdogs. Der var ikke noget med naturvin eller Michelin-restauranter. Det fede er, at vi ikke engang havde fået børn, som vi kunne bruge som undskyldning. Vi tog til Disneyland, fordi vi havde lyst. Vi lader hverken hinanden eller kedelige konventioner bremse os.” 

I ER BEGGE KUNSTNERE OG ARBEJDER SAMMEN. HVORDAN ER I FORSKELLIGE? 

Eske: “Set udefra er vi ret ens, men vores sind er meget forskellige. Jeg er sådan en type, der godt kan lide at gå rundt om den varme grød, mens Nanna går lige til stålet. Det kan godt skabe konflikter.”

Nanna: “Vi skændes primært, når det gælder at tage et valg. Jeg er impulsiv og kan tage en beslutning på to sekunder, hvorimod Eske skal læse og overveje alle mulige scenarier, før han vil vælge. Men vi når sjældent at være uvenner i særligt lang tid, for der opstår altid noget, der får os til at grine.”

Eske: “Jeg dur heller ikke til det der med at være sur i lang tid. Det er så forfærdeligt opslidende. Derudover har vi også lært meget af hinandens forskelligheder.”

HVAD HAR I LÆRT AF HINANDEN?

Nanna: “Eske er nok blevet lidt mere vild og temperamentsfuld, mens jeg har lært lige at tælle til ti, før jeg sender en vred mail eller køber en dyr frakke. Eske har helt sikkert haft betydning for, hvor meget jeg tillader mig selv at have overtræk på kontoen.”

Eske: “Det er jo ikke fordi, vi er sådan nogle typer, der kigger på tilbudskataloger.”

Nanna: “Ah, du er da ikke bleg for et godt tilbud i Silvan. Mens jeg stadig hellere vil knappe en dyr champagne op på en mandag.” 

Eske: “Men du er også helt ekstrem. Da vi boede i New York, købte du pasta for ni dollars pakken.”

Nanna: “Emballagen var så flot.”


HVORNÅR BLEV I SIDST UVENNER?

Eske: “Da Nanna tvang mig til at klippe hendes hår. Jeg vidste, det var en dårlig idé og prøvede at undgå det, men Nanna kan ikke acceptere et nej. Bagefter blev hun pissesur.”

Nanna: “Fordi jeg havde sagt, at du skulle klippe mine spidser, og så klippede du to år af mit liv af.”

Eske: “Men så fik jeg dig til at grine ved at sige, at jeg var ret stolt af resultatet.” 

© Christian Friis

Nanna Øland Fabricius, 31 år: 

Bedre kendt som Oh Land. Udgav sit debutalbum Fauna i 2008 og har siden vundet mange priser og anerkendelse i både Danmark og udlandet. Har også været dommer
i tv-programmet Voice Junior, skuespiller i den danske western The Salvation og komponeret en ballet sammen med Hendes Majestæt Dronningen. Arbejder lige nu på sit femte studiealbum.

Eske Kath, 41 år: 

Billedkunstner, uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Har blandt andet udsmykket på Herstedvester Fængsel og i loftet på Frederik 8.s Palæ, Kronprinsparrets private bolig, på Amalienborg. Arbejder blandt andet på en soloudstilling til Charlotte Fogh galleri, der åbnede i starten af maj.


ALT DET, DU IKKE VIL GÅ GLIP AF

Måske er du interesseret i ...

Seneste