Sarah-Sofie Boussnina: "Vi skal fokusere på vores naturlige skønhed"
© Ceen Wahren

Sarah-Sofie Boussnina: Det elsker jeg mest ved mig selv

Fremhæv det, der gør dig unik. Sådan lyder budskabet i MaxFactors nye kampagne, der har Sarah-Sofie Boussnina i front. Vi har taget en snak med skuespillerinden

31. marts 2017 af Anne Amdi

“Det er vigtigt, at man husker at fejre det, man er glad for ved sig selv.” Sådan lyder det fra 26-årige Sarah-Sofie Boussnina, som er ambassadør for MaxFactors nye kampagne.

Budskabet lyder 'You already have it', for at understrege, at ingen skal lave om på sig selv, men i stedet fremhæve de ting, der gør dem unikke. I forbindelse med kampagnen spredes hashtagget #myfactor, som lægger op til, at brugere på sociale medier deler og hylder deres særegne karakteristika. 

I forbindelse med den nye kampagne har vi taget en snak med Sarah-Sofie Boussnina om stil, beauty og det, hun elsker allermest ved sig selv. 

Samarbejdet med MaxFactor

HVORFOR SAGDE DU JA TIL SAMARBEJDET?

“Fordi jeg synes, det er et vigtigt budskab til kvinder i alle aldre. Det er vigtigt, at vi kvinder i stedet for at fokusere på vores fejl, fokuserer på, hvad vi er glade for ved os selv.

SAMARBEJDET LÆGGER OP TIL, AT VI SKAL FREMHÆVE VORES NATURLIGE SKØNHEDS- OG PERSONLIGHEDSTRÆK, SOM GØR OS UNIKKE. DU HAR VALGT DINE ØJENBRYN OG DIT DRIVE. HVORFOR?

“Mine bryn er naturlige og derfor har jeg valgt dem som et træk, jeg godt kan lide ved mit udseende. Jeg elsker naturlighed. Jeg har valgt mit drive, fordi det altid holder mig kørende, hvis jeg vil noget, så stopper jeg ikke, før jeg får det, som jeg vil have det.

HVAD BETYDER KAMPAGNENS BUDSKAB FOR DIG?

“Som kvinde betyder kampagnens budskab enormt meget for mig. Jeg kender følelsen af ikke at føle sig god nok. Alle mennesker har usikkerheder, og netop derfor synes jeg, at det er et vigtigt budskab, at vi bør fokusere mere på det, vi elsker ved os selv, end det, vi ikke synes er godt nok.”

HVORDAN ER DET, AT LAVE NOGET ANDET END SKUESPIL?

“Det er enormt spændende at være en del af dette projekt. Budskabet betyder meget for mig personligt. Det er selvfølgelig noget andet at være "sig selv" foran et kamera, men det har været rigtig sjovt!”

Beauty

HVORDAN SER DIN DAGLIGE SKØNHEDSRUTINE UD?

“Jeg er næsten aldrig hjemme. Lige nu optager jeg spillefilm, så i denne periode er det eneste, jeg gør faktisk at gå i bad og så direkte over til makeupartisten, men om aftenen sover jeg med Hydrate Creme fra Dior. I weekenderne bruger jeg en ansigtsmaske fra Origins, som er virkelig god.

HVILKET BEAUTYPRODUKT VILLE DU IKKE UNDVÆRE?

“Jeg ville ikke undvære Nuxe bodyoil!”

HVAD ER DIT FAVORITPRODUKT I MAKEUPPUNGEN?

“Det er klart Eyebrow gel fra Maxfactor og Bronze fra Tromborg.”

Stil

HVORDAN VIL DU SELV BESKRIVE DIN STIL?

“Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive min stil. Primært går jeg efter tøj, jeg føler mig godt tilpas i. Gode jeans er vigtigt for mig. Jeg er også begyndt at gå i mere farverigt tøj. Og så er sko nok det, jeg bruger flest penge på. Gode sko kan gøre ethvert outfit spændende.

HVAD ER GOD STIL FOR DIG?

“Når folk bærer det de har på.

HVAD ER DÅRLIG STIL?

“Når tøjet bærer de folk, der har det på.

HVAD VILLE DU ALDRIG TAGE PÅ?

“Der er ikke noget, jeg aldrig ville tage på, men går nærmest aldrig i oversize tøj. Jeg kan godt lide at vise min krop frem.”

Sommerplaner

HVOR VILLE DU HELST REJSE HEN?

“Til vinter har jeg planlagt en rejse til Sri Lanka. Det har jeg altid gerne ville.”

HVAD ER DIT FAVORIT SPOT I KØBENHAVN OM SOMMEREN?

“Det er uden tvivl Vesterbro - Fiskebaren!”

HVAD HAR DU ALTID MED I TASKEN OM SOMMEREN? 

“Jeg har altid solcreme, solbriller og vand med mig.”


Sarah-Sofie Boussnina er i år aktuel i History Channels nye serie Knightfall, som får premiere på HBO Nordic til efteråret, og filmen Mary Magdalene af Garth Davis.


ALT DET, DU IKKE VIL GÅ GLIP AF

Måske er du interesseret i ...

Seneste