© Vogue China

Derfor bliver du øm af at træne

Har du også ondt i kroppen, når du har trænet? Personlig træner, Joanna Jørgensen, giver dig her svaret på, hvorfor her

28. september 2015 af Joanna Jørgensen

VIRKER UDSTRÆKNING EFTER TRÆNING PÅ DIN ØMHED?

Det er efterhånden ingen hemmelighed at det er sundt for os at træne, men hvad så bagefter, når vi har trænet – hvad sker der egentlig i kroppen, og hvorfor er det, vi bliver så ømme – og virker det overhovedet at strække ud?

Psst ... Se 5 gode udstrækningsøvelser her

De fleste kender det nok: Træningen er gået godt, du har givet alt, hvad du kunne og efter timen har du det godt med dig selv, fordi du kom afsted. Men dagen efter melder der sig en ømhed, og faktisk de næste par dage er du bare øm, øm, øm. 

Vi giver et overblik over, hvad der sker i kroppen, og hvad du kan gøre for at afhjælpe det.

HVORFOR OPSTÅR ØMHEDEN?

Muskelømhed bliver også kaldt DOMS (delayed onset muscle soreness). DOMS er ganske ufarligt, og man kan faktisk opleve ømhed helt op til 72 timer efter sin workout. Ømheden skyldes, at der opstår en betændelseslignende tilstand (inflammation) i musklen, også kaldet et mikrotrauma. DOMS udvikler sig 12 til 24 timer efter træningen.

Inflammationen eller betændelsestilstanden opstår fordi, vi under træningen ‘overbelaster’ muskelfibrene, så ømheden er egentlig bare et tegn på uvant træning, og med tiden vænner din krop sig til det, og ømheden aftager. 

Udspænding, stretching, strækøvelser, kært barn har mange navne – og nogen oplever en reduceret ømhed, når de strækker ud efter deres træning, men der er intet videnskabelig belæg herfor. Dermed ikke sagt, det er en dårlig idé, da det over tid virker på kroppens smidighed, øger din kropskontrol og kropsbevidsthed.

KAN DIN ØMHED FOREBYGGES?

Både og. Giv musklen tid til at adaptere (vænne sig til træningen) og restituere (holde pause i mellem træningerne). Start med en ordentlig opvarmning og inkludér dynamiske stræk før din træning, som en del af opvarmningen. Både for at smøre leddene og for at forebygge skader under træningen. Husk din cooldown.

Cooldown er en gradvis sænkning af din kropstemperatur, og mindsker chancen for, at du får det dårligt, men hvorvidt at det arbejder syren ud, er stadig et omdiskuteret emne.

HVAD GØR JEG, NÅR ØMHEDEN ER OPSTÅET?

Der er forskellige måder at lindre din opståede ømhed. En af mulighederne er sportsmassage, en anden mulighed er lidt let træning, eksempelvis en rask gåtur, en stille cykeltur eller en tur i svømmehallen. Alle foreslåede eksempler øger blodgennemstrømningen i musklen, som kan fremme restitutionen. 

Psst ... Læs her, hvor sund en gåtur virkelig er for dig

Bliver sportsmassagen dyr i længden kan en foamroller anbefales som erstatning. Herunder er de fem bedste foamrolling-øvelser:

Måske er du interesseret i ...

Seneste