Foto: Olympia Activewear

Sådan finder du lysten til at træne

Kniber det med træningsmotivationen? Vi giver dig 3 simple tips, som vil booste din lyst til at komme i gang med træningen eller holde den ved lige

2. marts 2016 af Amira Høg Daimar // Iform.dk

Hvis du prøver at komme i gang med at træne, er det vigtigt at finde motivationen.

Motivationen kan findes i den perfekte træningspartner, men det er også vigtigt, at du har et overblik over dine mål og dine fremskridt, så du siden kan nyde godt af alle de sundhedsmæssige fordele ved alt fra styrketræning til løbeture.

Hvad er din motivation?

Før du starter med at træne, kan det være en god idé at finde ud af, hvad der motiverer dig. Om end det er et konkret mål, såsom en festlig anledning, eller et ønske om at blive stærkere, vil det være lettere at holde fast i træningen, hvis du har noget at arbejde hen imod.

Sæt delmål op

Når du har fundet dit mål, kan det være en god idé at sætte delmål op, for bedre at kunne overskue træningsprocessen. Vil du løbe et halvmarathon eller stiler du mod et bestemt tal på badevægten, så husk at fejre de små succeser og rose dig selv undervejs.

Gør træningen til rutine

Hvis træningen bliver en fast del af din hverdag, bliver det automatisk lettere at komme af sted. Derfor kan det betale sig at gøre træningen til en rutine på lige fod med andre gøremål og personlige aftaler.

Kom i gang igen med en digital hjælper. Få en Active Life Tracker med I FORM og hold styr på dine fremskridt.

Måske er du interesseret i ...

Seneste