Foto: H&M 2012

Sådan træner du maven bedst

Hvis du gerne vil have en flad mave er mavebøjninger altså ikke nok – men bare rolig, vi guider dig til nemme øvelser til en flad mave her

2. december 2015 af Amalie H. Bendixen // Iform.dk

Der er mange myter, når det kommer til træning – og især mavetræning: Skal man suge maven ind, når man træner? Forsvinder mavefedtet ved mavetræning? Og skal man tage 100 mavebøjninger?

Der findes altså mange misforståelser, og en af dem er, at mange tror, at mavebøjninger er vejen til en flad mave – men der skal mere til. Der skal nemlig tre slags øvelser til, hvis dit muskelkorset skal fungere optimalt. 

Psst ... Så mange mavebøjninger skal du lave

Så hvis du vil have en stærk, flad og velfungerende mave, er der tre øvelser, du skal lave: 

1. Mavebøjninger

Ved mavebøjninger bøjes rygsøjlen, så brystbenet og skambenet bliver trukket mod hinanden af den lige mavemuskel. 

Se mavebøjningsøvelser her

2. Sidebøjninger

Ved sidebøjninger bøjer rygsøjlen sidelæns, så skulderen bevæges mod hoftekammen. Her bruges både de lige mavemuskler og rygbøjerne, de skrå mavemuskler og flere af de dybtliggende muskellag.

Se sidebøjningsøvelser her

3. Rotationsøvelser

Ved rotationsøvelser drejes overkroppen i forhold til underkroppen, eksempelvis i et golfsving. Rotationer involverer stort set alle mavemuskler.

Se rotationsøvelser her

Transversus, som er den fjerde og dybeste mavemuskel, kan ikke trænes ved at strække og bøje et led, men trænes indirekte gennem de ovenstående øvelser. 

Sørg for at dine mavetræning indeholder forskellige øvelser, der omfatter flere salgs bevægelser og supplerer hinanden.

Psst ... Få sixpack på seks uger her! 

 

Måske er du interesseret i ...

Seneste