Costume tester ansigtsbehandling

Skønhedspraktikant, Luiza Søby:

“Jeg fik en bio-medicinsk ansigtsbehandling fra mærket Exuviance. Det var vitterligt halvanden time i himlen. Behandlingen er bygget op omkring frugtsyre og mælkesyre. Frugtsyren har en exfolierende effekt, der bryder bindingen af døde hudceller til overhuden. Dette fjerner døde og ødelagte hudceller, og fremmer nye og sunde hudceller nedenunder, hvilket giver dig en glat og smidig hud.

Først får man en afrensning, dernæst en dybderens efterfulgt af massage af ansigt, bryst og skuldre. Behandlingen blev kombineret med en bionic guldmaske, som er lavet på mælkesyre og eucalyptuskoncentrat, for at give din hud ekstra pleje og omsorg. Behandlingen sluttes af med serum og dagcreme. Huden står netop nu klar til nye udfordringer som vind og blæst, det er derfor vigtigt med fornyet glød og udstråling inden efteråret for alvor rammer.

Efter behandlingen har jeg brugt Day creme/day fluid spf 15, som er en fugtgivende, genopbyggende og beskyttende dagcreme. Den er oliefri og konsistensen er fløjlsblød. Dagcremen indeholder cellenæringsstoffer, antioxidanter, e-vitamin og planteekstrakt, som medvirker til at beskytte huden mod skadelig påvirkning fra miljøet.

Derudover har jeg brugt Skinrise bionic tonic, som er pads (rondeller), du udskifter med din tonic. De er dyppet i laktobionisk syre, vitaminer, grøn te og ekstrakt af eukalyptus, agurk, pebermynte og grapefrugt. Jeg glæder mig nærmest til at stå op hver morgen og rense min hud.”

Day creme/fluid spf 15, Exuviance 399 kr.

Skinrise bionic tonic, Exuviance 349 kr.  

Forhandles på udvalgte hudplejeklinikker.

 

Costume blog

Kom med Costumes redaktion på arbejde, bag kameraet, med til events, modeserier, rejser og meget mere

Måske er du interesseret i ...

Gør som 24.000 andre

Seneste