Råd #1: Tænk over, hvad du – og dit barn – betaler med
Hvis appen er gratis, betaler dit barn med noget andet. Kort og godt. Det er typisk data om barnets adfærd eller barnets opmærksomhed og tid.
“Når børn spørger, om de må downloade en app, spørger mange forældre tilbage: ‘Koster den noget?' Og hvis den er gratis, er det et klassisk mønster, at børnene får lov til at hente den ned, men det er snarere det modsatte, man skal spørge sig selv om. For hvis appen er gratis, skal man være bevidst omkring, at man i stedet betaler med sit barns tid, opmærksomhed og data,” siger Camilla Mehlsen.
Hvis barnets adfærd bliver overvåget digitalt – for eksempel ved, at en given app kræver adgang til andre funktioner på telefonen som Google Maps og dermed kan spore barnets adfærd – mister barnet noget privatliv og bliver et produkt på internettet, som firmaerne bag de forskellige apps høster data på. Den kan de for eksempel sælge videre til tredjepart eller bruge til at målrette reklamer til barnet.
“På nogle gratis apps bliver børnene bombarderet med en masse reklamer, som vi i den fysiske verden prøver at skærme dem for. I den fysiske verden er der regler for, hvilken type reklamer, man må vise børn, og hvor mange. Reglerne overholdes ikke på apps, hvor man mere eller mindre overlader det fulde ansvar til forældrene,” siger Camilla Mehlsen.
Mange af de apps, som børn bruger – for eksempel platforme som YouTube – har masser af indhold og dermed også reklamer, der slet ikke er målrettet børn, og det kan være skadeligt for barnet. Men selv hvis der er tale om et mere afgrænset værktøj som et spil med mindre børn som målgruppe, skal man være opmærksom på de reklamer, børnene bliver eksponeret for.