Costumes redaktionschef: “Det vigtigste er, at min datter lærer at elske sig selv – sine krøller, sine læber og sin brune hud – præcis som hun er”

Hvad overraskede dig mest ved at blive mor?
“Lige efter fødslen var jeg chokeret over, hvor smadret min krop var. Jeg kunne hverken stå eller gå i 14 dage på grund af smerter i mit underliv, og så de der voksenbleer ... det var der ingen, der havde fortalt mig om. Da jeg efterfølgende talte med min veninde om det, var hendes reaktion: ‘Sådan var det også for mig’. Vi kvinder skal blive bedre til at snakke med hinanden om tiden efter fødslen.

De første par år havde jeg også svært ved, at jeg mistede min frihed. Pludselig var der hele tiden nogen, der havde patent på min tid: Når jeg ikke var på arbejde eller på vej derhen, var jeg på vej hen at hente i vuggestuen eller hjem og lave aftensmad. Ville jeg lave planer, skulle jeg altid cleare det med et andet menneske, min datters far.

Men det allersværeste ved at blive mor var for mig at finde balancen i Marie som mor og Marie som den Marie, jeg var, før jeg blev mor. Jeg havde behov for at gøre nogle af de ting, jeg gjorde, før jeg blev mor – træne, se mine veninder, gå ud en gang imellem – men samtidig ville jeg hellere være hjemme hos min datter, som jeg jo skulle passe på.”

Hvad fylder mest i dit moderskab lige nu?
“Clara begyndte i skole i august, så jeg tænker over, hvordan det går – især socialt. Det er nu, hun for alvor træder ud i skolegårdens virkelighed med alt, hvad den indebærer af fnidder, drillerier og ondskabsfulde bemærkninger. I og med at Claras far har rødder i Vestafrika, er hun brunere i huden end flertallet på sin skole. Jeg tænker over, hvad hun kommer til at opleve i forhold til sin hudfarve, og hvordan jeg bedst ruster hende til at håndtere det og sige fra – og vigtigst af alt: lærer hende at elske sig selv – sine krøller, sine læber og sin brune hud – præcis som hun er.

Vi læser bøger derhjemme, der repræsenterer forskellige børn, og bøger, der specifikt handler om sorte og brune børn – blandt andet Lupita Nyong’os Sulwe. Det håber jeg, at forældrene til de andre børn i skolegården også gør. Claras far og jeg flyttede fra hinanden i oktober sidste år. Derfor er tankerne om, hvordan vi bedst håndterer og snakker med Clara om hendes savn og følelser, konstante."

Hvad vil du gerne give videre til dit barn?
“Jeg håber, at det lykkes os at opdrage et rummeligt og åbent menneske uden fordomme. Jeg håber også, at det lykkes os at få hende til at finde en balance i sin identitet mellem de to baggrunde, hun er rundet af, og at hun bliver ved med at være lige så sjov, som hun er nu. Det er jeg sikker på, at hun gør.”

Hvad er det bedste ved at være mor?
“Clara. At se hende vokse op og se, hvor fantastisk helt sin egen, hun er. Stoltheden, når hun som sejheden selv er taget alene til corona- svømning (ingen voksne inden for dørene i svømmehallen) og får masser af nye venner i fritten, selvom vi er flyttet, og hun ikke kender et øje. Og lykken, når hun krammer mig og siger: ‘Lov mig, at du altid vil være min mor’.”