5 koncerter, vi skal høre på Northside 2016

I weekenden går det løs i Århus, og har du ikke styr på årets musikprogram endu, får du her 5 kunstnere, du skal glæde dig ekstra meget til at opleve

© Northside // Beach House // Malk de Koijn // Duran Duran

På fredag d. 17. juni til søndag d. 19. juni bliver Ådalen i Århus omdannet til året Northside Festival, og hvis du også er en af dem, der i disse dage går og glæder dig vanvittigt meget til de skønne oplevelser, weekenden har at byde på, skal du læse med her.

Costume har nemlig samlet fem af de koncerter, vi glæder os allermest til at høre.

Malk de Kojn

... er vi sikre på, starter en fest på fredag, hvor det hele skydes i gang. Den danske rapgruppe med den gæve lyrik plejer at levere en overlegen fed koncertoplevelse, og det er vi overbeviste om, sker igen i år på Northside.

Sangene vi håber, de spiller: Pige, Girl og Vi tager fuglen på dig.

Sigur Rós

... er kendt for at spille koncerter, der nærmest får publikum til at gå i trance. Vi glæder os til at opleve den anmelderroste islandske gruppe på Northside, hvor de har meldt ud, at de også vil præsentere noget nyt på scenen.

Sangene vi håber, de spiller: Saeglopur og track nummer 3 fra albummet ( ).

Beach House

... er bare magisk. Intet mindre. Vi glæder os til at drømme os væk i den amerikanske duos stemningsskabende toner.

Sangene vi håber, de spiller: The Hours og Myth.

Jamie xx

... kender du fra The xx, og i 2015 udgav han sit første soloalbum. Jamie xx har med sit soloprojekt gjort anmelderne glade med sine smagfulde elektroniske rytmer, der bliver spået til at lægge grund til den fremtidige elektroniske musikscene.

Sangene vi håber, han spiller: Loud Places og Girl.

Duran Duran

... vi glæder os til at danse vildt til Wild Boys, når Duran Duran går på scenen til Northside søndag aften. Det kan kun blive en fest og et glædeligt gensyn med et af 80'ernes vigtigste bands.

Sangene vi håber, de spiller: Wild Boys og Ordinary World.

Se spilletiderne for det fulde program på Northside.dk, og følg Costume på Instagram og Snapchat for at følge vores festival.