
Danske true crime-podcast, som vil give dig mareridt
Er der noget mere spændende end en nervepirrende mordgåde? Få et overblik over de bedste true crime-podcast med grufulde fortællinger fra det virkelige liv.
AfSofie Lindqvist
De bedste danske true crime-podcast
Hvorfor drages og fascineres vi af true crime-podcast, der omhandler uhyggelige fortællinger om tragiske skæbner? Amerikanske podcastserier som Serial og My Favorite Murder banede vejen for krimihistoriernes indtog i podcastuniverset, og siden har flere danske podcast-entusiaster gjort dem kunsten efter.
Herunder har vi samlet de mest spændende danske true crime-podcast, som alle tager udgangspunkt i grufulde, tankevækkende eller skræmmende krimihistorier fra virkelighedens verden – og vi garanterer, at det vil løbe dig koldt ned ad ryggen.