
Ajour: Fra fremtidsteater til gør-det-selv-projekter
En ny uge er snart over os, og det betyder, at vi går en masse kulturbegivenheder i møde – blandt andet en ny designudstilling og en bogudgivelse om kvinder og fødsler. Læs her, hvilke begivenheder du kan se frem til i den kommende uge.
Af — 26. september 2021Bøger: Uddrag fra de bedste værker
Den danske kunster og forfatter Dea Trier Mørch er kendt for sine mange værker, hvor hun satte fokus på sin solidaritet med andre kvinder og skildrede fødsler og barslen fra kvindernes synspunkt. Derudover er hun også kendt for sine mange grafiske værker, som blandt andet har været udstillet på Louisiana. Nu udkommer bogen Om barsel, som er en opsamling med uddrag fra nogle af Trier Mørchs bedste værker, herunder Vinterbørn, Den indre by, Hvide løgne, Morgengaven og Aftenstjernen.
Dea Trier Mørchs nærværende skildringer fra intimsfæren og samfundslivet i 1970'ernes Danmark er en vigtig del af kvindernes kulturhistorie, som du bestemt bør unde dig selv at dykke ned i.
'Om barsel' kan købet hos forlaget Gyldendal fra 1. oktober. Pris: 54 kroner hos Gyldendal.dk.
Serie: Nybyggeri og gør-det-selv-projekter
Elsker du boligindretning og gør-det-selv-projekter, skal du med sikkerhed sidde klar, når den nye sæson af Nybyggerne ruller over skærmen i denne uge. Fire nye par flytter ind i henholdsvis det blå, gule, røde og grønne hus, som denne gang ligger i Sønderborg, og her skal de bruge de næste ni uger på at gøre råhusene til deres drømmehuse. Får de alle deres projekter til at lykkedes? Og hvem ender med at vinde deres drømmehus?
Den nye sæson af 'Nybyggerne' starter 29. september klokken 20 og kan ses på TV2.