Alt dette skal du holde øje med i september - og notere i kalenderen

Vi guider dig til åbning af nye butikker, loppemarkeder og de hotteste lanceringer inden for mode og skønhed.

sep-
© Finders Keepers

Dette skal du opleve i september

Det kan være svært at holde styr på alt det, der sker med nye kunstudstillinger, film i biografen og åbning af nye butikker. Her guider vi dig til de fedeste arrangementer (synes vi), der er at opleve i september måned. Og der er med garanti noget for dig. Listen byder nemlig på en masse forskellige og spændende ting - seje sko, kunstudstillinger og pop-up butikker.

Læs med nedenfor og find ud af, hvad du skal lave i september.

Holzweiler

Holzweiler

Holzweiler åbner butik i København

Kender du det norske brand Holzweiler? Her på redaktionen er vi vilde med det enkle, norske brand, og kan nu glæde os over, at de netop har åbnet butik i København. Kender du endnu ikke brandet, så skynd dig forbi deres nye butik i Indre København

Hvor: Gammel Mønt 10, 1117 København K
Hvornår: 1. september 2022

La-bagatelle

La-bagatelle

La Bagatelle pop-shop

Det bæredygtige brand, La Bagatelle, åbner pop-shop i det indre København. Nu bliver det endelig muligt at mærke de lækre vintage tekstiler og se det håndsyede kunstværk i virkeligheden. Åbningsdagen er endnu ikke fastlagt, men pop-up shoppen vil åbne i løbet af september. Hold dig opdateret på Labagatelle.dk

Hvor: Valkendorfsgade 13, 1151 København K
Hvornår: September 2022

september-

Loppemarked i Københavns hyggeligste gade

Den fransk-inspirerede vej i København inviterer til høstmarked. Der er tre årlige markeder på Værnedamsvej og Tullinsgade, og det ene marked finder sted her i starten af september. Høstmarkedet er altid velbesøgt, og du kan finde mange sjove, anderledes og lækre sager - alt fra smykker og tøj til mad.

Hvor: Værnedamsvej og Tullinsgade
Hvornår: 3. september 2022

chanel-neglelak

Smukke farver fra Chanel

Chanel har netop lanceret sit efterårslook, og her er der blandt andet 12 nye neglelakker, som vi allerede er helt vilde med. Neglelakkerne kommer i rose, beige og gyldne nuancer, der gør dine negle klar til efteråret. Så er du vild med neutrale toner vil en af disse neglelakker helt sikkert være noget for dig. Shop neglelakkerne på Chanel.dk eller find dem i din nærmeste kosmetik-butik.

Hvor: Chanel.dk
Hvornår: 1. september 2022

Screenshot-2022-09-02-at-12.57.40

Screenshot-2022-09-02-at-12.57.40

Release af Salomon

Der hersker ingen tvivl om, at Salomon sneakers ikke længere kun bliver brugt til hiking. Den praktiske sko har i flere sæsoner præget modebilledet – og har du endnu ikke fået fat i et par, kan vi glæde dig med, at Nakedcph lancerer seks nye Salomon sneakers i september måned. Så hop ind på deres hjemmeside og hold øje med lanceringen, så du kan få fingrene i et par. Vi har allerede fundet vores favorit!

Hvor: Nakedcph.com
Hvornår: September 2022

Icon Visions

Icon Visions

© Noah Umur Kanber

Ny pop-up store i København

Kender du det unikke brand Icon Visions? Brandet har netop lanceret et samarbejde med det danske brand, Mads Nørgaard. Vi er ikke kun vilde med brandets visuelle udtryk, men også deres visioner og værdier. Nu kan vi glæde os over, at brandet endelig åbner en pop up butik i København. Pop up butikken vil have items fra Icon Visions eget brand, men der vil også være items fra en masse andre interessante kunstnere.

Hvor: Læderstræde 14, 1201 København K
Hvornår: 2. september 2022

Kunst-sep

Kunst-sep

Spændende kunstudstilling

FOF københavn og Dansk Arkitektur Center (DAC) inviterer indenfor til en foredragsrække med spændende og markante profiler for dig, som er interesseret i arkitektur og design. Disse profiler vil sætte fokus på kvindernes rolle og vigtighed i arkitekturen - både historisk og i dag. Så har du en ledig mandag i september, skal du helt sikkert kigge forbi DAC.

Hvor: DAC
Hvornår: 12 september 2022

Film

Film

© Kino.dk

Ny film med ikoniske skuespillere

Har du hørt om denne nye romantiske komedie, der har to ikoniske skuespillere som hovedrolle? Ellers skal du læse med her. Julia Roberts medvirker i sin første romantiske komedie i 20 år, og denne gang med en anden ikonisk Hollywood-stjerne, nemlig Georg Clooney. De to stjerner spiller et skilt par, der rejser til Bali sammen, for at stoppe deres datter fra at begå en stor fejl. Vi glæder os enormt meget til at se Julia Roberts på skærmen igen.

Hvor: Kino
Hvornår: 15 september 2022

sep-
© Finders Keepers

Designmarked i Aarhus

Er du vild med design og kunst? Så vil dette designmarked uden tvivl være noget for dig. Finder Keepers designmarked er et marked, hvor de har samlet en bred vifte af designere - båd upcoming og mere etablerede designere. Du vil finde alt fra keramik og interiør til billedkunst og smykker. Smut forbi Godsbanen i Aarhus og oplev 70 forskellige designere.

Der er goodiebags til de første 100 gæster!!

Hvor: Godsbanen Aarhus
Hvornår: 24-25 september 2022