Cher fylder 75 år: Her er hendes 6 mest ikoniske outfits
Dronningen af comebacks, gudinden af pop eller bare Cher – kært barn har mange navne. Den amerikanske sangerinde er en af århundredets største popstjerner, og i dag fylder hun 75 år. Det fejrer vi med et tilbageblik på hendes misundelsesværdige garderobe, der gennem tiden har inspireret modefolk verden over.
Et af de helt store højdepunkter i Chers karriere er utvivlsomt hendes klædeskab. Hun har aldrig været bange for at udfordre normen, og ingen mængde tyl, fjer eller rhinsten har nogensinde været for meget. De vilde outfits har fra begyndelsen været en uundværlig del af Chers univers, og fans har kontinuerligt ventet i spænding på at se, hvad det næste ekstravagante antræk ville blive.
I anledning af popdronningens 75 års fødselsdag har vi fundet frem til 6 af Chers mest ikoniske looks – og vi lover, at de indebærer spandevis af guld, glitter og fjer.