
Costume Ajour: Ikoniske smykker, magiske toner og et glædeligt gensyn med 80'ernes dansedronning
I uge 23 kan du glæde dig til en eksklusiv udstilling hos det franske smykkehus Cartier, et nyt designsamarbejde fra H&M, en koncert med Mags og et throwback til de vilde 80'ere.
AfUdstilling: Panthère de Cartier
Det franske smykkefirma Cartier har i mere end 100 år fremstillet betagende smykker med pantermotiver. Nu åbner Cartier-butikken i København op for deres Panthère de Cartier-udstilling, hvor besøgende kan komme forbi og beundre det ekstravagante smykkeunivers.
Udstillingen består af en række pantersmykker, ure og andre accessories og har fokus på smykkernes abstrakte, naturalistiske og grafiske udtryk og ikke mindst panteren, der har spillet en ikonisk rolle i Cartiers design siden 1914.
'Panthère de Cartier' løber fra 31. maj til 5. juni i Cartiers butik på Østergade 3, 1100 København K. Se åbningstiderne her.
Musik: Mags magiske toner
Margrethe Tang-Jakobsen, bedre kendt under kunstnernavnet Mags, indtager 2. juni scenen på Lille Vega med sin dragende elektropop.
Conversations I've Had With Myself er titlen på Mags anmelderroste debut-ep, der udkom i 2019. Nu er hun klar med sin nye single All I Hear (Dada), som handler om at blive bedre til at tale ordentligt til sig selv og behandle sig selv lige så godt, som man ville behandle en god veninde.
Billetter koster 130 kroner per styk og kan købes her.