De bedste nye serier, du skal se i april

Denne måned kan vi både se frem til en række helt nye serier og glædelige gensyn med vores yndlingskarakterer. Vi har samlet de 5 bedste serier, som udkommer i april – så det er bare om at finde popcornene frem og sætte dig godt til rette i sofaen.

DR-0581456

DR-0581456

© DR.DK

Pray, Obey, Kill

Dette er dokumentarserien, som over fem nervepirrende afsnit kaster lys over Sveriges mest berygtede kult: Knutby-kulten.

Hvordan religion, mord og sex forenes på en lille bakke i Knutby i Sverige, har de to graverjournalister Anton Berg og Martin Johnson længe forsøgt at finde svar på. Knutby-sagen viser sig at være mere kompliceret end som så – men menighedens opløsning fører til, at flere tidligere medlemmer gerne vil stå frem og fortælle om deres tid i kulten. Gravergruppens hårde arbejde fører til, at de finder et nyt kronvidne i sagen, som hidtil har holdt kortene tæt ind til kroppen.

Serien havde oprindeligt premiere i Sverige i 2020 og kan nu streames i Danmark.

'Pray, Obey, Kill' kan streames på HBO Nordic.

Night

Night

© HBO NORDIC

The Handmaid's Tale

Dramaserien The Handmaid's Tale havde sin debut tilbage i 2017, og siden da har fortællingen om de undertrykte tjenestepiger i den dystopiske fremtidsrepublik Gilead fastholdt sin popularitet. Vi kan nu se frem til den fjerde sæson, der har premiere i slutningen af måneden.

I den nye sæson vil vi fortsat følge June Osborne og hendes kamp mod det totalitære styre i Gilead – og er du mega-fan, er der godt nyt: Det er nemlig blevet annonceret, at vi allerede nu kan begynde at glæde os til en femte sæson.

'The Handmaid's Tale' har premiere 29. april på HBO Nordic.

99 % procent forelsket på DR

99 % procent forelsket på DR

© Cécile Smetana Baudier

99 % forelsket

Radiovært Ida-Sofia og fodboldspiller Simon Makienok sætter spørgsmålstegn ved, hvad forelskelse egentlig er, i den nye DR3-dokumentarserie 99 % forelsket. Her følger vi gennem seks korte afsnit Ida-Sofia og Simons forhold gennem op- og nedture, mens de går fra at have et langdistanceforhold til at flytte sammen.

Parret tager gennem hverdagsscener problematikken op omkring, hvornår man egentlig er 'rigtigt' forelsket: Vil der altid være en lille tvivl, om man er rigtige for hinanden, og hvordan ved man, om man er forelsket nok? En række meget relaterbare tanker og spørgsmål, som helt sikkert vil give dig et smil på læben.

'99 % forelsket' kan streames på DR.dk.

Pre_Release_Snabba_Cash_Episodic_16

Pre_Release_Snabba_Cash_Episodic_16

© NETFLIX

Snabba Cash

I det svenske gangster-drama Snabba Cash møder vi den enlige mor Leya. Hun arbejder som tech-entreprenør og forsøger at gøre livet bedre for sig selv og sin søn, Sami. Undervejs stifter Leya dog bekendtskab med den svenske underverden, da hun skal låne penge til sin virksomhed – og pludselig befinder hun sig midt i en situation, som er svær at komme ud af.

'Snabba Cash' kan streames på Netflix.

Step Up High Water

Channing Tatum er en af producerne bag denne nye danse-dramaserie, der med garanti vil give dig velkendte Step Up-vibes.

I Step Up High Water følger vi tvillingerne Janelle og Tal, som netop er kommet ind på Atlantas mest eftertragtede scenekunstskole. Pigerne flytter til byen og skal lære, hvordan man begår sig i danseverdenen – men undervejs må de også gøre op med sig selv, hvor langt de er villige til gå for at opnå deres drømme.

'Step Up High Water' kan streames fra 18. april på Viaplay.