
Gastronomiske oplevelser ud over de sædvanlige
København er kendt for sit væld af kulinariske oplevelser, og du har måske allerede prøvet en lang række af dem. Men har du også prøvet disse? Vi har samlet en række restauranter, hvor du får en anderledes middagsoplevelse.
Af — 27. juni 2020I kulturtårnet på Knippelsbro får du lov til at opleve en af Københavns kulturelle attraktioner omgivet af kanaludsigt 360 grader rundt. Brotårnet på Knippelsbro huser diverse kulturelle aktiviteter, og over sommeren åbner en pop-up-restaurant i tårnet. Du kan nyde en smuk solnedgangsmiddag med udsigt over Københavns kanaler inden døre eller på balkonen uden døre.
Køkken: Sæsonbaseret
Billigste hovedret til aften: Fire serveringer med fire glas naturvin tilpasset menuen for 650 kroner
Hvor: Knippelsbro 2, 1400 København K
Restauranten afholder middage på udvalgte dage over sommeren, og billetkøb hertil er påkrævet.
Læs mere og køb din billet her.

Under åben himmel, men inden døre. I Meyers nye pop-up-glashuse får du en helt unik restaurantoplevelse. Glashusene giver en følelse af at sidde udenfor, men uden bekymring om det omskiftelige danske vejr. Husene kan rumme op til fire personer og kan enten besøges ved Skuespilhusets Café og Restaurant Ophelia eller ved Meyers Deli på Frederiksberg.
Køkken: Sæsonbaseret
Billigste hovedret til aften: Skuespilhuset: seks retters menu 596 kroner.
Frederiksberg: á la carte fra 105 kroner eller fire-retters menu for 300 kroner
Hvor: Skuespilhuset: Sankt Annæ Plads 36, 1250 København K.
Frederiksberg: Gammel Kongevej 107, 1850 Frederiksberg
Læs mere og book dit bord her.

Hvis du er til en klassisk dansk gastronomisk såvel som historisk oplevelse i 34 meters højde, så er Tårnet stedet. En middag i det gamle tårnrum giver dig et historisk indblik i de berygtede mure på en af Københavns mest kendte bygninger Christiansborg. Her præger statuer og buster de gamle murstensvægge og giver dig en eksklusiv oplevelse, der stadig emmer af dansk historie.
Køkken: Klassisk dansk med et innovativt præg
Billigste hovedret: 165 kroner
Hvor: Christiansborg, 1218 København K
Læs mere og book dit bord her.

Hos Vækst får du en gennemført grøn oplevelse i både menu og indretning. Mens du nyder en plantebaseret middag – hvor kød og fisk stadig er delelementer – sidder du nemlig midt i en drivhus-inspireret grøn oase omgivet af planter, hvor end du kigger hen. Atmosfæren, der desuden sættes af de stemningsskabende lyskæder, leder tankerne direkte hen på en udendørs lun sommeraften.
Køkken: Nordisk
Billigste hovedret til aften: 160 kroner
Hvor: Sankt Peders Stræde 34, 1453 København K
Læs mere og book dit bord her.

På Restaurant Silo får du ikke blot en kulinarisk gennemført oplevelse, du får også måske Københavns bedste udsigt. Med ruder fra loft til gulv er der nemlig god chance for at nyde en middag med udsigt over Nordhavnen og resten af København fra 17. etage.
Køkken: Fransk-nordisk
Billigste hovedret til aften: 225 kroner
Hvor: Helsinkigade 29, 17. etage, 2150 Nordhavn
Læs mere og book dit bord her.

Teaterkælderen er den optimale lokation for en hyggelig aften i stearinlysets skær. Under Det Ny Teater på Vesterbro finder du de gamle rustikke kulissekældre, hvor Restaurant Teaterkælderen holder til. De historiske kælderomgivelser med nedtonet og hyggelig belysning danner afslappede og rolige rammer og tilfører restauranten en helt særlig atmosfære, der mest af alt minder om en gammel middelalderfilm.
Køkken: Moderne nordisk-fransk
Billigste hovedret til aften: 2 retter for 289 kroner
Hvor: Gammel Kongevej 29, 1610 København V
Læs mere og book dit bord her.
