Her ender alle kostumerne, når en tv-serie slutter

Troede du, Blair Waldorfs garderobe døde med Gossip Girl? Så tro om. Seriernes kostumer lever nemlig videre, når serierne slutter

Vi er godt i gang med serieåret 2016, og selvom vi glæder os over gensynet med Hannah og resten af veninderne i 5. sæson af Girls, savner vi samtidig afsluttede serier som Gossip Girl ikke mindst på grund af Blair Waldorfs misundelsesværdige garderobe.

Men heldigvis er der mulighed for at opleve karakterernes garderober på ny.

Kostumerne tilhører nemlig det selskab, der producerer showet, og derfor er det producerne, ikke designerne, som bestemmer kostumernes skæbne.

I Gossip Girls tilfælde, blev nogle af de mest kendte outfits, såsom Serena van der Woodsens skoleuniform, udstillet i Warner Brothers’ filmstudier.

Nogle af seriens mindre ikoniske outfits er siden blevet genbrugt i andre serier. Eksempelvis bar hovedrollen i The Carrie Diaries den samme grønne frakke, som Blair Waldorf i Gossip Girl, da begge serier er stylet af Eric Daman.

Hvis kostumerne ikke genbruges i andre serier, bliver de solgt videre ved store salg hos produktionsselskaberne, ligesom kostumedesignerne efterfølgende kan købe deres egne design, når et show er afsluttet.

Kilde: Fashionista

DET HER VIL DU IKKE GÅ GLIP AF