Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

© Diningsix Nytårsmenu

Her får du den lækreste takeaway til nytårsaften

Champagne, hummer og kransekager. Vi guider til de bedste nytårsmenuer i hele landet.

Endnu en nedlukning af mange af landets spisesteder er nok, hvad de færreste havde håbet på op til jul og nytår. Mange af stederne tilbyder dog smagfulde takeaway-løsninger og har kreeret de lækreste nytårsmenuer, så du slipper for at slide i køkkenet og i stedet kan bruge årets sidste aften på at drikke champagne og danse på stuegulvet.

Nytårsmenu © Cofoco Food
1 / 10

Cofoco Food

Cofoco Food byder i år på fire forskellige nytårsmenuer til hele familien. Vælg selv, om din hovedret skal bestå af dansk oksemørbrad, rimmet torsk eller de vegetarvenlige fyldte portobellosvampe. Alle menuer serveres med jordskokkesuppe til forret og den franske chokoladekage Gateau Marcel til dessert. Børnemenuen består ligeledes af jordskokkesuppe samt oksemørbrad og chokolademousse. Til at runde aftenen af byder Cofoco på gourmet-hotdogs til natmad, og derudover kan kransekagen bestilles som tilvalg.

Hvor: Sjælland
Pris: fra 365 kr. pr. kuvert for almindelig menu og 175 pr. kuvert for børnemenu. Minimum 2 kuverter. Levering fra 125 kr.

Læs mere her.

Nytårsmenu © Diningsix
2 / 10

Diningsix

Diningsix står bag flere populære restauranter i København og Århus såsom Köd, Basso og restaurant Klokken. Du kan nu bestille deres nytårsmenu, som kommer både med og uden kød. Den traditionelle menu byder på torskefilet i jomfruhummerbisque, oksemørbrad med pommes au gratin og mørk chokoladekage. Vælger du vegetarmenuen, får du serveret ravioli med butternutsquash, svampesoufflet med pommes au gratin og mørk chokoladekage.

Hvor: København, Århus, Silkeborg, Horsens og Randers
Pris: 299 pr. kuvert. Levering fra 175 kr. eller gratis afhentning.

Læs mere her.

Nytårsmenu © Meyers
3 / 10

Meyers

Hos Meyers kan du bestille en nytårsmenu bestående af jomfruhummerbisque med torsk, chateaubriand af dansk oksemørbrad og chokoladebrownie med lys chokolademousse. Er du ikke til kød eller fisk, kan du bestille vegetarmenuen med ravioli af ricotta og tang, mille-feuille af svampe og luftig kartoffelmos samt chokoladebrownie med lys chokolademousse. Som tilvalg kan der vælges børnemenu, kransekage, natmad og selvfølgelig vin eller bobler.

Hvor: Hele landet, dog med undtagelse af ikke-brofaste øer
Pris: fra 365 kr. pr. kuvert og 50 kr. levering. Minimum 2 kuverter.

Læs mere her.

Nytårsmenu © Meyers
4 / 10

Meyers Fasangården

Rækker dit budget til lidt ekstra, kan du få årets nytårsmenu med fire retter fra Fasangården samt kransekage fra Meyers konditori. De fire retter består af saltet torsk, cremet byg, råvildt med bitre salater og vandbakkelser med vaniljecreme. Skal der ekstra smæk på nytåret, kan der desuden tilvælges caviar eller en osteservering.

Hvor: Storkøbenhavn og Nordsjælland
Pris: fra 595 kr. pr. kuvert og 50 kr. levering. Minimum 2 kuverter.

Læs mere her.

Nytårsmenu © MattssonNielsen
5 / 10

MattssonNielsen

Har du mod på selv at stå i køkkenet den 31. december, skal du bestille en nytårskasse fra MattssonNielsen, der kommer i to varianter. Her kan du vælge mellem fiskefumét, trøffelsauce og chokoladedessert eller hummerbisque, trøffelsauce og crème brûlée. Du skal du blot selv indkøbe og tilberede kød, fisk eller de grøntsager, som du helst vil have til nytårsmenuen. Hver kasse rækker til fire personer.

Hvor: Hele landet, dog med undtagelse af ikke-brofaste øer
Pris: 349 kr. pr. kasse. Levering fra 105 kr. eller gratis ved ordrer over 600 kr.

Læs mere her.

Nytårsmenu © Madklubben
6 / 10

Madklubben

Er du ked af, at du ikke kan besøge din yndlings-Madklubben nytårsaften, så kan du bestille en af deres nytårsmenuer til at nyde derhjemme. Her kan du vælge den klassiske menu bestående af blåmuslingesuppe med brød, oksemørbrad med trøffelsauce og chokoladetærte med chokolademousse. Er du vegetar, kan du skifte forretten ud med svampesuppe med brød, og til hovedret serveres der høbagt selleri med trøffel og kartofler. Maden skal afhentes hos en af Madklubbens tilgængelige restauranter.

Hvor: København, Søborg, Århus og Esbjerg
Pris: 325 kr. pr. kuvert. Minimum 2 kuverter.

Læs mere her.

Nytårsmenu © Oluf Bagers Gård
7 / 10

Oluf Bagers Gård

Restauranten Oluf Bagers Gård i Odense er drevet af Hindsgavl Slot og byder dette nytår på en lækker 3-retters menu bestående af hjemmerøget laks, oksetournedos med grøntsager og pommes rösti samt konditorkagen “chocolate de luxe” med hasselnød og passionsfrugt. Derudover kan du bestille en vinpakke specielt sammensat til nytårsmenuen. Mad og drikke skal selv afhentes i restauranten på Nørregade 29 i Odense.

Hvor: Odense
Pris: 375 kr. pr. kuvert ekskl. gebyr. Minimum 2 kuverter.

Læs mere her.

Nytårsmenu © Aarstiderne
8 / 10

Aarstiderne

Er du fan af Aarstiderne, og vil du selv gerne tilberede nytårsmenuen, kan du gå efter deres nytårsmåltidskasse. Her får du leveret en kasse med ingredienser til hummerbisque med brødkarse, mørbradbøf med rødvinssauce og hvid chokoladeganache med crumble. Ingredienserne leveres med opskrifter på alle retterne, så du selv kan få lov til at trylle i køkkenet. Kasserne fås til 2, 4 eller 6 personer, og så er der også tilvalg til børn eller vegetarer.

Hvor: Hele landet
Pris: fra 375 kr. pr. kuvert. Gratis levering.

Læs mere her.

Nytårsmenu © Timm Vladimirs køkken
9 / 10

Timm Vladimirs Køkken

Timm Vladimirs Køkken har kreéret en 4-retters menu bestående af snacks, forret, hovedret og dessert. Du kan derfor byde dine gæster på krustader med ærtekompot, pankopaneret torsk, oksemørbrad med græskarpuré og chokoladekage med saltkaramel. På hjemmesiden kan du endda se fire små film, hvor Timm Vladimir viser, hvordan du skal tilberede og anrette retterne. Vegetarmenuen byder også på krustader og chokoladekage, men forretten og hovedretten er skiftet ud med pankopaneret selleri og “weggie wellington”. Maden skal afhentes.

Hvor: Aarhus, Vejle, Aalborg, Roskilde, Valby, Amager og Køge
Pris: 385 kr. pr. kuvert.

Læs mere her.

Nytårsmemu © Nimb
10 / 10

Nimb

Trænger du til at afslutte 2020 med et ekstravagant måltid, kan du bestille nytårsmenuen fra Nimb at Home. Her står den på hele 6 retter, og du kan glæde dig til kyllinge-tapiocachips, hummerterrine, soufflé af torsk, tournedos af oksemørbrad, chokolademoussekage og kransekage. Derudover kan du også tilvælge udsøgte vine eller champagne, og så kan du også købe diverse nytårskager hos Cakehagen i Tivoli. Mad og drikke skal afhentes.

Hvor: Nimb i København
Pris: fra 645 kr. pr. kuvert

Læs mere her.

Mere om Kultur? Få Costumes nyhedsbrev