Johnny Depp kommer til Danmark

Den 1. juni kan du få chancen for at komme helt tæt på det berømte multitalent og Hollywood-stjerne

De fleste af os forbinder nok primært Johnny Depp med skuespil, men stjernen har også andre talenter, som blandt andet involverer musik.

Johnny Depp er nemlig en talentfuld guitarspiller og vil med sit band Hollywood Vampires lægge vejen forbi Fængslet i Horsens til sommer.

Hollywood Vampires tæller ikke bare Johnny Depp, men også rocklegenden Alice Cooper som forsanger og Aerosmiths guitarist Joe Perry. De tre udgør kernen af bandet, men når Hollywood Vampires optræder live, udvides bandet ofte med en række andre dygtige musikere.

Det er Hollywood Vampires første Europaturné, og de giver kun seks koncerter i alt. Er du en af de heldige, der får købt billetter til koncerten, som bliver afholdt d. 1. juni, bliver du altså vidne til en ganske unik koncertoplevelse – og du får lov at komme meget, meget tæt på Johnny Depp!

Vil du med til denne unikke konceroplevelse, kan du købe billetter fra d. 11. april på Billetlugen.dk.

GÅ IKKE GLIP AF NOGET!