© Det Kongelige Teater

Kul'tour: Nøddeknækkeren

… er en lille skriv om en kulturel anbefaling fra redaktionen. Guiden klæder dig på til at byde ind med et kulturelt input i enhver samtale – og forhåbentligt give dig lyst til, selv at få én på opleveren.

Kort sagt:
🎄💖😍👣🎩🎁🍭🐭

Lidt længere sagt:
Hvem står bag?
I denne opsætning af Nøddeknækkeren, med Tjajkovskijs ikoniske balletmusik fra 1892, er der mange genkendelige elementer og musikbidder, som man egentlig ikke var klar over man kendte. Og kan vi ikke blive enige om, at det er sjovest med musik, man kender lidt i forvejen!? Nikolaj Hübbe (yes, ham fra Vild med dans) har instrueret forestillingen, som George Balanchine har skabt koreografien til i 1954. En forestilling som er lige så lidt woke, som den er sindssygt flot. Og flot har også ret.

Hvad foregår der?
Forestillingen handler om hygge og julemagi. Vi bydes indenfor til julefest hos familien Stahlbaum, med en juletræs scenografi der er det hele værd. Lille Marie får en nøddeknækker af sin gudfar Drosselmeier (og ja, dette måtte jeg slå op, da det der jo ikke siges noget i en ballet). Og da klokken slår 12, begiver hun sig ud på en magisk rejse, hvor hun bliver vidne til et slag mellem mellem soldater og onde levende mus. Hun møder kinesere og sukkertoppe på sin vej - en drøm? Måske. Men julestemningen er intakt!

Hvor i landet?
På Kongens Nytorv, i hjertet af København, ligger Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Den smukke bygning fra 1874 huser idag mest verdensklasse ballet forestillinger og er, som oftest, et besøg værd. Nøddeknækkeren er ingen undtagelse. Når Holberg og Oehlenschlæger, i form af to imponerende kobberstatuer, byder dig velkommen, føler du dig som en del af en magisk verden – og en magisk hverdagsflugt der ærligt talt godt kan gå hen og blive vanedannende.

Hvorfor skal jeg se den?
Både som førstegangsbesøgende eller ballet entusiast, er Nøddeknækkeren den perfekte forestillingen. Og det er faktisk muligt at finde budgetvenlige billetter – hvis du er under 25 år eller er villig til at gå lidt på kompromis med udsynet fra din plads, er der gode rabatter at hente. Er du er til eventyr, runway værdige kostumer og juleglæde, vil du ikke blive skuffet over denne traditionsfyldte forestilling. Det Kongelige Teater gør sig umage og du kan komme som du er - men let’s be honest, her er der endelig en chance for at få luftet lidt fjer og glimmer.

Hvornår skal jeg rydde kalenderen?
Udvalgte dage fra d. 26. November - 21. December 2022. Se hvilke og book her.